Kære Vinvenner,

Ikke at jeg ikke sætter pris på en drikkemoden vin, men erfaringsmæssigt er der langt mellem snapsene. ”Snapsene” er de vine, som er i perfekt med streg under perfekt balance, vine hvor tiden har afrundet og mildnet men ikke udvisket garvesyren, vine hvor frugten er til stede, over det hele uden dog at være den dominerende ”ingrediens”, vine hvis fylde er rund og vedvarende både i glasset og i ganen. Vine som fascinerer allerede ved første slurk.

Som I har allerede gættet, sådan en vin har jeg. Men det er mere held end forstand. Da jeg købte den, lod jeg mig overtale af producenten ”Køb rigeligt fordi du køber guld til ingen penge: smag den om ti år”. Hos visse italienske producenter går selvtillid og den bramfrie salgsevne hånd i hånd og jeg kunne smage, at vinen havde potentiale men ”Fulvio, jeg har hverken penge eller lyst til vininvest. Din vin skal nok blive fantastisk men jeg skal sælge ikke lege futures…”.

Det endte alligevel med at jeg købte to paller og må indrømme, at vinen blev bedre og bedre uden jeg egentlig gjorde meget for at pushe den. Jo, jeg lavede et tilbud et par gange, men det var kun de færreste af vinvennerne, der ville binde an med en forholdsvis kostbar og ret ukendt rødvin fra Apulien. Indtil i onsdags da en god vinven kom forbi og sagde, at han ville have tolv flasker af din ”krogmodne rødvin med det græske navn”. Han havde fået den serveret forrige weekend hos sin far og var helt begejstret.

Jeg blev selv nysgerrig og ville tjekke vinen, som måske var et oplagt emne som påskevin. Pletskud! Producenten havde ret: jeg skulle bare vente. Uanset om I vil servere den til påskelammet eller til andre retter, så lever denne vin op til sit græske navn ”Nické”: sejr. Af de 1.200 oprindelige flasker er der nu kun 198 tilbage. Drikker I den ikke nu, vil den kunne holde sig i form – og blive ved med at udvikle sig flot - de næste fem til syv Påsker. Kort fortalt: én af mine absolut bedste vine, men….. det tog sin tid:

JULEN VARER LIGE TIL PÅSKE

Allerede ni vinvenner har været forbi for at hente…….Påskebasten. Jeg må skynde mig at patentere navnet selvom – i år i hvert fald – må Julebasten@ fungere som Påskebast! Det er den Riserva 2018 økologisk Chianti fra Pietro Majnoni, som blev kaldt – vinen ikke Pietro – ”verdens bedste bællevin”. Funklende rubinrød, fyldig, tilpas frugtrig og blød, glider den ned ad ganen med foruroligende nemhed. Ja, ”bællevin” fordi I – især I der stadigvæk nærer historisk begrundet mistanke til Chianti på bast – I vil først forundres og bagefter ærgres: ” Ak, jeg skulle have købt et par bastflasker mere!” Uanset om I sværger til vegan, vegetar, lammekøller så er denne Riserva den vin, der vil få jer til at elske Pietro Majnonis ØkoChianti. Træk op en lille time før servering, husk den optimale serveringstemperatur på 18 grader og prøv at behandle denne Riserva 2018 som om den var en…. god vin:

HVORFOR DENNE "DISKRIMINERING" ?

Der er gratis levering fredag mellem 17:30 til 21:00 til postnumrene 1000 til 2999. Til resten af landet koster fragten 85,- kr. og gourmetpakken sendes mandag og onsdag. Hvorfor denne ”diskriminering ” hvad fragten angår? Fordi her på lageret fylder vi bilen og kører selv, mens til resten af landet skal vi betale for transporten.

CACCIUCCO

Jeg ville helst ikke men flere har spurgt om min opskrift på denne ikke-fiskesuppe. Den opskrift, jeg vil sende til de vinvenner, der sender en svarmail med teksten ”5C” i Emne/Subject, er hvad jeg husker fra dengang i Livorno, revideret med min ven Paolo's ”ændringer”.

Han er hobbyfisker og ved en del om fisketilberedninger. Paolo mener, at udover en lettere variant fra Viareggio (mindre tomat og mindre chili) er der nogenlunde en fast protokol ift. ingredienser og fremgangsmåde, som også bevidnes af den officielle opskrift deponeret hos Livornos Turistbureau.

Send mig gerne billeder af jeres anstrengelser - jeg håber snart vi kan organisere en ”Cacciucco & Bastfestival”, fordi som bekendt er det en ung kølig Chiantivin, der skal ledsage cacciucco’en.

TIL DE "GEMMELIDERLIGE"

Årgang 2016 i Barolo er gemme-”årgangen” per definition. Jeg har dristet mig til at åbne en flaske Serralunga 2016 i går og ja, alle ved bordet kunne godt lide den og nød den uden smålige tanker til gemmepotentiale. Når det er sagt ville 2016-2030 ingen sag være for denne gode udgave fra Tenuta Cucco: