Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

27.03.2021 Skamløs opførsel

Kære Vinvenner,

Forleden modtog jeg en mail fra en noget fortvivlet ung mand i Aalborg. I den høje alder af 96 år havde mandens farfar lige sagt farvel til verden. Årsagen til at den unge mand kontaktede mig var, at bedstefaderen var en vinelsker og noget af en vinsamler af top italienske vine. Barnebarnet og resten af familien var faktisk stillet i udsigt og flere gange lovet, at en dag ville de arve de gode flasker Barolo og Brunello, som de havde hørt så meget om og som de fik serveret hver gang de rejste fra Køge, hvor familien boede, til Aalborg for at besøge besteforældrene.

Fakturaer og fragtbreve med mit navn lå blandt andre fra flere kollegaer. Sammen med dem et brev som forklarede den unge mands fortvivlelse.

”Kære alle”
skrev bestefaderen
”når I læser disse linjer, vil jeg ikke længere være hos jer. Jeg håber I er ved godt mod og I skal ikke være kede af det: jeg har haft et langt og godt liv og I har været mig en kærlig familie. Jeg har kun noget, der plager mig og er grund til en stor fortrydelse: jeg ved godt at jeg flere gange har lovet jer min vinsamling. Jeg er ked af at skulle skuffe jer, men alderen og de seneste måneders liv i isolation har bragt mig for så at sige nærmere og nærmere til min vinreol og vakt min nysgerrighed selv for de yngre årgange, som jeg havde ment at efterlade til jer. Håber I vil tilgive mig hvis alt er væk. Jeg skammer mig som en hund, men må indrømme, at jeg har nydt alle vinene. Kærlig hilsen jeres far og farfar. PS: De tre flasker Kijafa har kun affektionsværdi, da jeg fik dem som fødselsdagsgave fra lillemor, mens samlingen af alle årgange Jule Akvavit burde indbringe en pæn sum på en auktion”.

"SÅDAN KAN DET GÅ....."

Godt, at det var en mail, fordi min første reaktion…. nå: jeg forsøgte at besvare så empatisk som muligt: ”Ærgerligt ja, det er set før, sådan kan det gå, med Covid og det hele, men hvad kan jeg gøre for Dem?”

”Desværre ikke meget. Men jeg kan se fra farfars kælderbog – dén efterlod han - at han havde Barolo 2015 og 2016 fra Dem, fra et hus der hedder Shavensa eller noget i den stil. Var det drikkemodne vine? Jeg har læst at Barolo skal være mindst 10 år gammel før den smager godt…Kan han virkeligt have nydt de vine?”

”Smag og behag er det svært at diskutere om og den høje alder taget i betragtning….. der er noget, der tyder på panik før lukketid. På den anden side kendetegnes god Barolo – gode vine i det hele taget – at de smager godt med det samme og samtidig bliver bedre med tiden. Der er ikke andet for, at De skal starte jeres egen samling. P.t. er der årgang 2017 Barolo til forsalg og den gyldne Riserva 2015 fra samme hus, Schiavenza. Det samme gælder Brunello fra de gode årgange 2015 og 2016. De har tid til at vente på dem, selv om mange af mine kunder foretrækker vinene unge, mens frugten er til stede. Men netop i disse dage er jeg ved at sende rundt et tilbud på modne pinot nero, så der er virkelig meget at vælge og hvis man ikke ønsker at vente – hvis jeg må sige det – er forsalgspriserne virkelig tiltalende”.

Vil jeg høre fra den unge mand, der for en kort stund beskyldte sin farfar for ”skamløs opførsel”? Hvem ved? Jeg er dog næsten sikker på, at jeg snart hører fra jer:

SCHIAVENZA: I kender vinene og forsalget slutter i dag

QUERCECCHIO: Brunello i årgangene 2012, 2015 og 2016 og Rosso i årgang 2019

SAN MICHELE: De kære hvide fra Landbohøjskolen i den traditionelle karrige tildeling

PODERE FORTUNA: en kælderoprydning af karat. Tjek mængderne og ikke mindst priserne ! Så er eventyret slut og de gamle etiketter ude.

TIRACOLLO: på opfording fra mange vinvenner: Lugana hvid og den dejlige røde fra Gardasøen

HER & NU:

Leder I efter en god vin til Påskedagene, er der flere muligheder, både for afhentning og levering med fri fragt: følgende link kan bruges til inspiration:
lad mig fremhæve den ikoniske økoChianti 2019 fra Pietro Majnoni, den krogmodne 2014 Enne Nické og den folkevenlige Montescudaio Rosso 2019.

Julebasten©, der vikarierer som Påskebast, er et oplagt valg, hvis I er flere end..... én til bords:

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider. Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale

søndag den 28. marts: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 29. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 30. marts: ÅBENT 13:00 til 17:00
onsdag den 31. marts: ÅBENT 13:00 til 17:00
torsdag den 1. april (***)
fredag den 2. april (***)
lørdag den 3. april (***)
søndag den 4. april: LUKKET. GOD PÅSKE !
mandag den 5. april (***)
tirsdag den 6. april: ÅBENT 14:00 til 17:00
onsdag den 7. april: ÅBENT 14:00 til 17:00 Tillykke Christina !!!

(***) = KUN ÅBENT EFTER FORUDGÅENDE AFTALE LAVET SENEST TIRSDAG DEN 30. MARTS

WEBSHOP!

WEBSHOP