Kære Vinvenner,

Måske er det fordi hvert land har sin egen udgave af frikadeller, at der ikke er en international frikadelle-dag. Hvad "Rødgrød med fløde" angår, er det forståeligt, at selv navnet og dets udtalelse sætter en alvorlig bremse på initiativet. En mulig kandidat ville være "Flæskesteg med persillesauce", som har alle numre for at blive international: universelle ingredienser, prisbilligheden og smag. Personligt ville jeg pege på "Bondepige med slør": "Veiled peasant girl International Day", hvis succes vil være oplagt også i de lande, hvor sløret er en naturlig del af påklædningen.

Nå, mens vi venter på, at den hjemlige gastroelite tager sig sammen for at promovere de gode danske retter, må vi tage til takke med, at idag fejrer vi den internationale "Carbonara Day".

Nettet vrimler med opskrifter I kan lade jer inspirere af og så længe I kun bruger: pasta (kort eller lang), svinekæbe ("guanciale"), fåreost (pecorino), æg og peber, skal det nok gå. Sig pænt nej tak til alle de fromme sjæle, der anbefaler løg, bacon, pancetta i tern, fløde og alle mulige andre uvedkommende ingredienser. Ægget står for det cremede. Hvor mange æg? Lige som med the: en æggeblomme for hver person plus "one for the teapot". Svinekæbe: strimler ikke terninger for det sprøde, og for at "indfede" dvs samle det hele. Osten for smagen og peber for krydderiet. Sort peber, malet på stedet. Hos mig er det kort pasta - rigatoni eller maccheroni, fordi de bedre fanger hele smagen. Ost: helst kun pecorino men et mix af pecorino og Parmigiano Reggiano er også OK, da det "mildner" rettens smag, for dem der skulle finde den for aggressiv. Hvis det er første gang I tilbereder retten og I får røræg i stedet for det cremede glinsende resultat, så fortvivl ikke: øvelse gør mester.

Og vinen dertil? Ideelt en god Frascati ellers den hvide I har i huset, eventuelt en rosé og.....buon appetito! Når I modtager denne mail, er Carbonara Day næsten overstået, så derfor vil jeg præsentere jer for et "hjælpemiddel", som I måske vil blive glade for: Vinvejen.

VINVEJEN

Ideen kommer dels fra en af mine utallige døtre, der fylder år i morgen, og til dels fra alle jer, der under en vinsmagning ofte udtrykker for det meste med undskyldende stemme, at I ikke kan finde ord for at beskrive en vin.

I lighed med alle andre fag har også vin sit "tekniske sprog": mens det kan være malende at sige, at en vin dufter "som efter et regnskyl på Råbjerg Mile", ville det være de færreste beskåret at forstå budskabet. Her burde "Vinvejen" komme jer til undsætning. Find de ord der bedst beskriver jeres indtryk, forbind dem med en blyant og til sidst vil I have vinens profil. Ellers i hvert fald et spor af hvordan I har opfattet vinen. Hvis I er flere ved en vinsmagning, vil I se at alle "profilerne" af samme vin vil ligne hinanden. Eller...ej. Smag og behag, som bekendt, men i det mindste ville alle have brugt det samme referencegrundlag.

Advarsel: Vinvejen er ikke fuldendt, der er sikkert plads til forbedringer, til flere ord og til jeres notater. Pas dog på med ikke at brede jer for meget: jo flere subjektive "poetiske" indtryk, jo mindre brugbart som kommunikation mellem vinvenner. Men det vil altid være fint som souvenir over jeres indtryk. Mangfoldiggørelse til privat brug tilladt dog med kildeangivelse (den i det nederste højre hjørne).

DEN FØRSTE TEST ?

Den første vin I kan underkaste "Vinvejen" er den gode Montebetti Chianti fra bakkerne omkring Firenze. Guido Gualandis hjertebarn gemmer i sig mange facetter og smagsnuancer. Det er en ærlig, noget rustik Chianti af den slags, der charmerer ved første slurk. Enkel at gå til og alligevel kompleks, en rødvin, der vokser i glasset og som er i stand til at ledsage alle former for tilberedelser: fra "bistecca fiorentina" (en granvoksen T-bone steak) til lettere tilberedelser som pasta, fjerkræ og charcuteri.

GRATIS FRAGT

Guido Gualandi giver gratis fragt ved køb af en kasse med årgangene 2017, 2018 og Riserva 2015:

SIDST MEN IKKE MINDST: - 12 DAGE

Tillad mig at stresse jer, blot en smule, men ved at vente til sidste øjeblik risikerer I at gå glip af nogle af jeres foretrukne vine. Det gælder såvel Barolo Broglio 2016 som den ydmydige Rosso di Montalcino til 89,- kr. for ikke at tale om Pinot Grigio og den suveræne Gewürztraminer fra Landbohøjskolen i San Michele all'Adige:

Ciao, Carlo