![]() |
Da jeg spurgte fru Maura, om hun havde flere 2014 Barolo og hvordan det var gået med de seneste vinhøst 2018, 2019 og 2020, svarede hun ganske kort: ”Du ved, at vi ikke aftapper noget, der ikke smager som det skal.” Så meget for vinbeskrivelser. Hendes svigersøn Walter, der overhørte samtalen, nåede at råbe ”Ti mando una mail” og den mail jeg så fik fra ham er værd at give videre til Barolofans men i realiteten til alle, der elsker vin. Oversættelsen er min og nok loyal men lidt af vinbondesjælen, der præger Walters italienske tekst, er nok "lost in translation".
"Som sædvanlig, er det altid svært at give dig en upartisk bedømmelse over årgange, der stadigvæk er på fad, da du ved, hvor vigtig flaskelagring er. Du ved godt, at visse ”berømte” vinskribenter havde nedsablet årgang 2014, som betragtedes som ”den værste” af mange, blot for at de skulle tro om få år senere.
For os har alle årgange lige værdi og, ret absurd hvis du vil, de årgange, der volder os flere problemer og tvinger os til mere arbejde, er netop de årgange vi har mest kær.
Det ville være forkert at klassificere en årgang, som nem eller svær, god eller dårlig: der skal ingenting til for at ødelægge et godt års arbejde: hagl, tørke, for meget regn…alle varianter som kan ødelægge druerne selv i en ”god” årgang.
Kun det omhyggelige og kontinuerlige arbejde i vinmarken kan garantere de resultater, vi er stolte af.
For at besvare dit spørgsmål om 2017, 2018, 2019 og 2020: de har ikke været nævneværdigt svære: noget varmere end andre gode årgange (det er ved at blive normen, pga drivhuseffekten) men heldigvis uden tørke eller frost i april (som det er sket visse steder i år). Derfor betragter jeg dem som fire årgange af rigtig god kvalitet. Og desværre nej: vi har ikke flere 2014, så sælg dyrt den vin du har, hvis du har noget."
Dyrt og dyrt, det kan I ikke li' men I har en sjette sans for harmoniske priser og ditto vine:
![]() |
Med det vejr vi har i disse dage, trænger sjælen til lettere, mere liflige og mere læskende vine. Helt tilfældigvis svarer Lambrusco til de tørstendes bønner. I kan få den som tør eller halvtør, som rosé, hvid, og rød, af typerne Sorbara, Salamino og Grasparossa. Den sidste også i halve flasker. Økologisk eller konventionelt dyrket.
Af disse tre hoveddruer fra Modena er Salamino nok den mindst kendte og efterhånden den mindst plantede. Navnet stammer fra klasens aflange form. En af salamino vinstokkens vigtigste funktioner er at bestøve de druer, den er plantet med, typisk sorbara. Som vin er Salamino nok den mest "macho" af Lambrusco-typerne: mørk og ret saftig med en bred og tør "attack", som først ved slurkens ende frigiver en yderst tiltalende frugtsødme. Netop derfor en af de foretrukne typer til pasta med kødsaucer og til grillet svinekød. Nydes køleskabskold og frigiver en del nuancer ved en 10-12 grader.
Salamino og hans kumpaner finder I her:
Til forskel fra tidligere, da fragtforslaget automatisk dukkede op i webshoppen, skal I idag og fremadrettet købe fragten, som om det var en vare fra webshoppen. Derfor bliver I ved slutningen af transaktionen bedt om at trykke på et link, som fører jer til de fragtmetoder, som passer til jeres køb.
Hvis I har forudbestilt: I Veronis QUONA 2016 Magnum, Lugana og Tiracollo, Nerello og Petit Verdot fra Calustra samt vinene fra Sorbaiano er alle lovet på lager onsdag den 9. juni.
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|