![]() |
Engang i løbet af Vinitaly, den store årlige vinmesse i Verona, blev jeg shanghaiet af en større gruppe vinproducenter fra Syditalien, der netop havde dannet et consortium og præsenterede deres vine for første gang. Pakket ind i fem biler skulle vi lede efter en restaurant: en søgning, der tog sin tid.
Det skyldtes hverken mangel på restauranter eller på ledige borde, men nok det spørgsmål, som konsortiets forkvinde, en elegant og myndig dame i sine flotte halvtredser, stillede hver gang til restauratøren. ”Har I vine fra XY?” og så nævnte hun navnet på en rødvin, som kun ganske få kendte dengang. Og slet ikke i Verona. Hvis restauratøren sagde ”Nej, desværre”, så klappede fælden: ”Vi er cirka tredive, de fleste er vinproducenter og hvis de vil, har vi et udvalg af vore vine, som vi kan sælge til en fordelagtig pris…og så spiser vi her.”
Det var først efter den niende afvisning, at vi fandt en restaurant, der indvilgede i at købe alle ”vareprøver”. Dog på én betingelse: at alle gæsterne bestilte de Valpolicella og de Amarone, som han havde på tavlen den dag. Den lokale producentforening havde været forbi aftnen før med samme forslag…….
Så smagte jeg, tror nok, syv Valpolicella og tolv, eller var det femten? Amarone…..
Nu ville det være oplagt med et tilbud på Valpolicella og Amarone men nej. Det bliver noget med en, der fortjener at blive bedre kendt: gaglioppo.
Gaglioppo er druen bag den calabresiske vin Ciró. Man har altid ment, at druen fulgte med de græske kolonister i Syditalien seks syv hundred år fvt., men de nyeste studier påviser, at det drejer sig om en indfødt drue. Ciró fremstilles af 100% gaglioppo, og for mig har vinen alle de positive træk jeg kan ønske mig i en vin: behersket duft, fyldig men ikke tung, tilpas tør og lige så tilpas garvesyreholdig, lige det kvantum der skal til for at løfte vinen og placere den i den holdbare klasse. Og så er det med prisen: stadigvæk ”harmonisk” især, hvis I vælger at købe en kasse med tolv og derfor kan vælge ”GRATIS FRAGT”
![]() |
Dette her skete også for nogle år tilbage. Vi var i gang med en af de mange vinsmagning, som vi arrangerede på Annekset til den gode restaurant Kanalen, på Christianshavn. Salig Franco Zanovello skænkede sin berømte ZANOVELLO, den med kun tekst på etiketten og deltagerne var begejstret: carmenere og cabernet sauvignon. Jeg stod ved siden af og skænkede Nebbiolo fra Schiavenza og Aglianico fra Donato d’Angelo. Franco's ”blend” vandt dagen.
Med Marco Zanovello, sønnen, har vi tit drøftet muligheden for at hylde Franco's minde ved igen at præsentere en vin af samme druer med den kendte etiket. ”Det bliver svært” – sagde Marco i telefonen "Plantesygdommen har gjort det af med 75% af vore cabernet vinstokke, men der er noget andet, som vi måske kan gøre…”
Og så fortalte han mig om noget, som han havde hørt fra sin far, noget jeg helt havde glemt: ”Min far snakkede altid om, at under en pause på en af smagningerne i København, for mange år siden, snakkede I om aglianicos og nebbiolos kvaliteter som unge vine og hvor godt deres høje syre ville have godt af et ”tilskud” af cabernet eller carmenere. Han sagde, at I ”legede” ved at blande vor ZANOVELLO-vin med de modne aglianico og nebbiolo og var faktisk ret overraskede over resultatet. Det var i 1994 og da far kom hjem, hvad gjorde han? Han anlagde en lille vinmark med lige dele af de tre druer…… I flere år har det ikke givet nogen vin af nævneværdig værdi: druerne har vi brugt til rosé og til de blandingsvine, som vi sælger her på gården, men høsten 2019 var helt perfekt og nu har jeg sendt dig en prøve. Se hvad du synes, det kunne blive en rigtig hyldest til hans minde”.
Det blev en vin, der gør Franco ære. Den flaske, I ser ovenfor med arbejdsetiket på, er én af blot 600, større er produktionen fra den vinmark ikke. Vinen afspejler beplantningen som er en tredjedel carmenere, en tredjedel nebbiolo og en tredjedel aglianico. 300 flasker kommer til Danmark, 300 bliver hos Calustra, fordi Marco mener, at vinen vil blive bedre de næste fem seks år og vil kunne holde meget længere, tyve år fra nu siger han. ”Marco, jeg tror ikke så meget på ventetiden. Jeg sætter de 300 flasker til salg nu – 294 faktisk, fordi jeg vil gemme seks til…intern brug.” Og smagen ? Frist mig ikke fordi ellers er en ny mail ikke nok. Et unikum.......
![]() |
Heller ikke med Eriks vine skal I vente for længe: fristen for forudbestilling er søndag den 13. juni:
Petit Verdot, Nerello fra Calustra; Vine fra Sorbaiano: Quona Magnum fra I Veroni, Lugana og Tiracollo ER PÅ LAGER NU. Vi starter forsendelsen til Distant Friends i morgen.
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|