Kære Vinvenner,

De har omtrent samme åbningstider som mig: ”direktørtid” kaldte man det engang, men måske skyldes det at ingen, eller ganske få, køber vin eller bøger om formiddagen. Så vi havde god tid, min ven Benny og jeg, til at besøge et par antikvarboghandlere på Frederiksundsvej. God tid også til en hurtig frokost hos det velbesøgte Brønshøj Bistro med høflig hurtig service og gæster, der nød sensommersolen. Vi filosoferede over, at det er periferierne, der ”tegner” byen, og at turisterne fra udlandet ville opleve det ”rigtige” København, hvis de også fik chancen til at komme væk fra centrum og dets seværdigheder. Det samme ville turisterne opleve i Rom, Venedig, London og i hvor mange andre byer. ”Periferierne er et oplagt emne for en rejseguide, af de følsomme af slagsen” – sagde Benny – ” tag Frederiksundsvej for eksempel……”.

Han behøvede ikke at sige mere: jeg huskede sporvognen 8 fra centrum til vandrehjemmet i Bellahøj, hvor jeg boede nogle dage som ung turist. En oplevelse af de fine, som kom tilbage til mig, da jeg så en film med Astrid Villaume og forestillede mig, at jeg veklsede et par ord med hende. Vinvenner, der ikke er til digte (eller som ved, hvad et…rigtigt digt er), kan springe fra her. Alle de andre især de nye kan læse med og som belønning bestille en første klasses velkomstkasse:

Fru Villaume

Sporvogn
byens togbane
hvor er du?
hver billet
en eventyrrejse
til Bellahøj
hvor blev I af?
honningstål og træ
byens spejl
kromfærdige
håndtage
hvem sad
ved siden af dig?
hvem trykkede
”Standser”?
åh fru Villaume
den leg der aldrig
blev færdig
kunne vi ikke gentage
det blik
de høflige fraser
tidens klenodier
”jeg skal af
næste gang”:
men jeg, jeg bliver
for evig tid
i mindernes kurver
og kærlighedssange
i ingemandslandet
på Frederikssundsvej.
To-akslede vogn
til paradiset
på festklædte
fredagseftermiddage
stoppesteder
man kaldte ved navne
åh, de raslende ture
på skinnerne
altid på skinnerne
uden mulighed
for ændringer
temposkift
eller
fuld fart frem:
var det lykken?
den valgte bane
eller bare
den sikreste vej
til Remisen?

EN EFTERLYSNING

I har købt en del flasker af den toskanske "Dedicato a Benedetta", en aristokratisk sangiovese af den mere afdæmpede slags, en fuldblods rød, der vinder ved nærmeste bekendtskab, især hvis man giver den lidt tid til at folde sig ud i glasset. Nu er der 73 flasker på lager og jeg ved ikke, om jeg skal sætte prisen lidt op, da vinen kan bære det, eller om jeg skal give et restparti-tilbud til de vinvenner, der har smagt den og kan lide den. Sagen er dog, at ingen har "anmeldt" vinen, nogle har genkøbt og ingen har...protesteret: derfor hører jeg gerne fra jer:

Ciao, Carlo