![]() |
Hvis nu det er rigtigt, hvad en vinven engang sagde, ”Carlo: jo kortere din præsentation, des bedre vinen”, ja, så må denne Cabernet Sauvignon være fantastisk. Og det er den også. Basta.
Mere interessant er forklaringen om, hvorfor der er en vinmark med cabernet sauvignon midt i Le Ragoses vinstokke af corvina, corvinone, molinara, rondinella og alle de andre druer, der bruges til at fremstille Valpolicella og Amarone.
Det var i 1969: familien Galli havde købt vinmarken Le Sassine (som dengang hed Montericco) men boede stadigvæk inde i Verona. Efter få år blev den næsten daglige tur fra byen til Le Ragose for anstrengende for salig Marta Galli, og på et tidspunkt foreslog Arnaldo, faderen, at hele familien skulle flytte til godset, højt oppe i Valpolicella. Paolo, som var allerede dengang en lovende fodboldspiller, brokkede sig over de manglende træningsmuligheder, og forældrene lovede at bygge en lille fodboldbane midt i vinmarken. Paolo må have trænet godt, for han blev professionel spiller i Chievo, indtil en slem knæskade satte en stopper for hans karriere. Marta Galli, moderen, satte en anden betingelse: at der skulle plantes cabernet sauvignon, fordi hun brød sig hverken om de unge Valpolicella eller om Amarone. Begge fik deres vilje og både fodboldbanen og cabernet sauvignon er stadigvæk med os.
Betongulvet på fodboldbanen er noget ramponeret. Paolo Galli ville gerne nedlægge banen og plante vinstokke, men de lokale miljøvedtægter forhindrer dens anvendelse til andet end fritidsaktiviteter. Cabernet sauvignon har til gengæld nydt godt af tiden: den fremstilles i dag i 5-6.000 flasker om året alt efter høstens karakter. Vinmarken er blevet delvist omplantet, men den 2017, som jeg foreslår i dag, er fra de gamle 30-35 år gamle vinstokke. Det samme vil være tilfældet for den 2018, der lige er blevet aftappet. Jeg har spillet på fodboldbanen og har nydt denne 2017 ”ydmydige” Rosso Veronese IgT: af begge blev jeg blød i knæene men af klart forskellige årsager.
![]() |
De ældre vinvenner husker sikkert Friuli vinene fra Villa Martina. Gode, velsmagende, pålidelige og fornuftigt prissatte vine, der solgte flot, indtil den dag Michela og hele hendes familie besluttede sig for at flytte til Sydafrika. Siden har jeg været på jagt efter en leverandør af Friuli-vine, der kunne byde på de samme kvaliteter og har måske fundet den. Jeg har købt seks flasker af hver af de seksten røde og hvide vine, som Huset fremstiller, og er i gang med at ”studere” dem.
Som noget nyt vil jeg gerne tilbyde de resterende fem kasser (hver med 16 vine) til en speciel pris til fem vinvenner, der vil love at give mig deres uforbeholdende mening om vinene. Som sagt er der kun fem sæt:
![]() |
Under "FORUDBESTILLING" sektionen kan I nu finde to af de populære varer: den hvide Agrodolce og den tyktflydende Balsamico Igp Modena samt vinene fra Tenuta Cucco, hvis forudbestillingsfrist udløber søndag den 26. september.
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|