Kære Vinvenner,
![]() |
Der har været fin tilslutning til vores smagning i morgen og vi håber på det gode sensommervejr. Alt fryd og gammen - se blot den "all stars" smageliste - men en god vinveninde fra Varde skrev beklagende om, hvorfor er disse interessante smagninger er forbeholdt københavnere og de nærmeste nordsjællændere.
Bortset fra at det er den første vinsmagning, jeg har organiseret siden mundbindtiden og bortset fra, at jeg gerne kommer rundt i landet for en smagning, har vores veninde ret.
Men der er hjælp at hente: hvis nu vi siger, at en flaske indeholder 8 pæne portioner, var det så ikke en idé at invitere ligesindede venner og gentage smagningen i privat regi?
Jeg kan hjælpe med fri fragt og en klækkelig rabat (superklækkelig faktisk, i betragtning af mange at de foreslåede vine i forvejen er på midlertidigt tilbud. Så: fryd og gammen ja, også for distant friends. Dog kræver denne sammensætning jeres hurtige beslutning: priserne er så smagevenlige, at tilbuddet kun gælder til den 3. oktober:
Mandag den 27. september er det sidste frist for forudbestilling af Tenuta Cucco's vine:
Sacromontino, den på 1 liters flaske med ølkapsel og pinot nero Piropo er lovet på lager onsdag den 29. september.
Cantina Giuliano med den gode Chianti og den lige så gode merlot "In campagna" er til gengæld noget forsinket. Jeg satser stadigvæk på uge 41/42.
Schiavenza melder alt udsolgt af årgang 2017! Der er kun et lille parti Broglio - min favorit - som jeg har bedt fru Maura om at holde tilbage til mig: sidste frist for forudbestilling er den 3. oktober.
For nærmere info klik jer til "lufthavnstavlen":
![]() |
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|