![]() |
På perronerne ved hovedbanegården i Catania, Catania Centrale, hænger der hele fire ure: de kendte, grå runde af den analoge type. Ingen af dem viser den korrekte tid, og ingen af dem viser samme tid. Blandt de mange ventende turister var der nogen, der trak på smilebåndet og tænkte sit. ”Disservizio!”. Italien har nok større problemer at slås med, og alle har ur og mobiltelefon, men alligevel. Synd, for togene kom til tiden, de var rene og moderne med rigelig information om stationerne og ankomsttiden. Måske kan man ikke forlange mere for de 5,80 euro (ca. 43,- kr.) det koster at køre de 52 km fra Catania til Taormina, og derfor tænkte jeg, at man kunne se urene som en service til de rejsende, en slags antistress tilbud: man er aldrig for sent på den, aldrig for tidlig. ”Hvad er klokken?” ”Hvad skal du bruge? Vi har en kvart i fem, en elleve tyve men måske foretrækker du en tidlig syv treogtredive eller hvad med en senere tid? Kvart i midnat, ville det passe?”
Nu skulle man tro, at ovenstående er en introduktion til et siciliansk vintilbud. Men det er det ikke. I dag vil jeg rette fokus på den kendsgerning, at jeg meget ofte lærer mere af jer, end I gør af mig.
Under smagningen i søndags blev der solgt mange vine - tak - men forholdsvis få af den, som jeg har pralet af og klistret scoop-etiketten på: Montescudaio Rosso 2019 DOC fra det gode Hus Sorbaiano. En flaske her, en flaske der, men ikke noget stort, indtil et ældre ægtepar købte seks og deres bekendte hele fireogtyve. Jeg spurgte, hvad det var, de kunne lide ved vinen.
”Den har det hele, fylde og elegance, ædel toskansk karakter, og så er den dejlig blød, men man skal huske at trække den op i god tid, gerne dagen i forvejen”.
Jeg sagde ikke noget, men syntes nu, at det måske var for meget, dagen i forvejen. Efter endt smagning var der nogle sjatter tilbage, og jeg tog resten af en Barbera d’Alba fra Schiavenza og netop en Montescudaio med hjem.
Smagte den mandag aften, og jeg blev meget overrasket: ikke nok med at vinen havde ikke tabt noget som helst af sine kvaliteter, men den mængde, der var tilbage i flasken – lidt mere end et halvt glas - var blevet rund og blød, lige præcis som vinvennerne havde sagt. Jeg tænkte på, at hvis jeg havde fået serveret den blindt, ville jeg for det første ikke have …genkendt vinen, og for det andet ville jeg have placeret den en smule længere oppe på prisstigen.
![]() |
Massimiliano Calabretta skriver fra Genova – hvor han underviser på en teknisk skole – om der er nogen blandt vinvennerne, der ville være interesseret i et fornyet køb af hans Etna/ikke Etna vine.
Lad mig først forklare det med Etna/ikke Etna: familien Calabretta er en af de ældste (Massimiliano er den fjerde generation) jordbesiddere i DOC distriktet Etna og ejer flere vinmarker i de forskellige ”contrada”. "Contrada" er de officielt anerkendte beliggenheder, en slags ”Etna-cru” om man vil. Massimiliano fremstiller nogle fine røde og hvide fra vulkanens skråninger, vine med høj stedsans og høj personlig profil. Måske lidt for personlig, for hans Etna DOC er blevet dumpet et par gange af DOC-godkendelsekomiteen: ikke typiske nok for at blive stemplet som Etna DOC.
Her kan man åbne en lang diskussion, pro og contra, om DOC systemet og dets godkendelsesprincipper. Det gjorde Massimiliano ikke: han tog sine gode vine og meldte sig ud af DOC.
Calabrettas vine har en vis status blandt vinelskere både i Italien og i resten af verden, så kan han sagtens klare sig som ”løsgænger”: han bliver ved med at tilbyde vinelskerne vine, der fremstilles med de godkendte druer, nerello mascalese, nerello cappuccio, catarratto, minnella inzolia men altså under den ”DOC-velsignelse”. Det er vine, som jeg anbefaler på det varmeste til de vinvenner, der ikke er bange for at lade sig udfordre af personlige vine og som sætter pris på den høje håndværksmæssige kvalitet. Til de fristede men tøvende vinvenner kan jeg lige så varmt anbefale prøvekassen: vinenes kvalitet vil overbevise selv den mest skeptiske blandt vinvennerne!
Vinene og de gode forudbestillingspriser finder I her:
Mere om Calabretta og hans fine produktionsprincipper kan I læse på hans meget informative hjemmeside, på hans amerikanske importørs hjemmeside og på nettet i det hele taget.
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|