![]() |
Rart at blive modsagt: det formodentlige kommunikationstræge Trenitalia har allerede svaret min mail om de fire uortodoks fungerende ure på Catania Centrale. Togdriften kørte ellers upåklageligt, nok fordi den ikke rettede sig efter urenes helt rebelske valg af tid og så kom forklaringen: urene er i stykker og kan ikke repareres. Fjernelsen er allerede planlagt. Nu kan de rejsende være mere rolige og vi kan gå videre med dagens mail som er, hvis jeg må selv sige det, spækket med saftige forslag og en forudbestilt vin, en af jeres favoritte Charlotte Hortons sangiovese på en 1 liters flaske med ølkapsel:
Så før vi går videre til lækkerbidskene er det på sin plads med en lille reminder om de friste, der udløber i den kommende uge: I finder dem samlet nederst i teksten: p.t er det Barolo fra Schiavenza og til vinterens forrådskammer er der de økologiske konserves fra Antica Enotria fra det frodige Apulien. Med fire børn og fem børnebørn ryger det meste af mit madimport på familiens borde: jeg håber, at det er en acceptabel anbefaling på….. varernes kvalitet. I har vist at sætte pris på de fødevarer jeg foreslår og jeg regner med at langsomt udvide sortimentet. Der er p.t også nogle penge at spare på to af jeres favoritte: den hvide Agrodolce eddike og Guerzonis tykflydende balsamico Modena IgP på halv liters flasker
Blandt forudbestillinger er der nogle store formater Rúfina og Toscana IgT fra I Veroni: 3 liter, 5 liter og 12 liter. Jeg lod mig prakke tre af de 12 liters flaske selv om jeg ikke aner hvem køberen kan være men "Baldassaren" ( Balthazar en af de tre vise konge) vil pynte godt på lageret og hvis man skal servere samme vin til tredive gæster så er 12 literen med sine pæne 128 glas lige sagen…..:
Fokus i særdeleshed på Schiavenzas Broglio ( alle deres andre 2017 er udsolgt, hvilket kan åbne den sædvanlige diskussion om gode årgange dårlige årgange, men ikke her og nu.). For den vinven, der måtte ønske at nyde og forstå hvor god Broglio Barolo er, både i de gode og i de mindre gode årgange, er der et unik sæt af årgangene 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017
![]() |
Min medarbejder Renzo Tebano, som både er italiensk sommelieruddannet og en meget dygtig smager, har forliebt sig i Aítala's hvide Etna 2017. Dog er det sket for ham, at alle de tre gange, han har smagt på vinen, var den ene flaske fantastisk og den anden lige til håndvasken. Sådan sker det tit, når hvide vine er på "sunset boulevard" og der er ikke nogen grund til at gemme vinene længere.
Efter aftale med producenten Rocco Trefiletti har jeg ”slagtet” prisen til under det halve og tør derfor godt anbefale Etna Bianco 2017 til de vinvenner, der er i besiddelse af en god portion….. vinmod og sætter pris på klassiske modne hvide. Jeg skynder mig at fremhæve, at vi er langt fra 'Norwegian Blue' - døde og selvdøde vine - og at de flasker, der stadig er OK, er meget mere end en ren fornøjelse. Naturligvis sælges vinene med hele 65% rabat, fordi eventuelle fejlflasker hverken kan byttes, refunderes eller tages retur: dette som en undtagelse fra både Forbrugerloven og min standard vinpolitik.
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|