![]() |
”Carlo, jeg kan ikke dansk men kan se, at du bombarderer dine kunder med vine fra Piemonte og Toscana. Har du glemt ’Campania felix’, Det lykkelige Campania?” Det var min ven Benedetto, der ringede fra Palestrina. Han er som jer på mailinglisten og 'læser' altid mine mails. Han repræsenterer flere producenter, for det meste syd for Rom og kommer ofte med gode tips og forslag og altid med sidste nyt om fodboldholdet Milan, som han og hans søn er stortilhængere af.
”Benedetto” svarede jeg prompte – ”ikke for at være docerende, men da de gamle romere brugte vendingen ”Campania felix”, havde det intet med lykken at gøre: felix betyder 'frodig'. At man kan blive lykkelig af at leve i en frodig region, er lige så sandt i dag som dengang, men altså, du er ikke den eneste, der oversætter forkert, og det er lidt synd, for Campania er stadigvæk en meget frodig region med gode og helt sikkert prisfornuftige vine af indfødte druer. Ligesom dem du sikkert ringer om…”
”Si, vabbé…” svarede Benedetto, et udtryk som på moderne danske ville svare til ”Ja, whatever…” og så fortsatte han: ”men tjek lige det link, jeg har sendt dig og fortæl mig, om jeg skal sende dig vareprøver: jeg tror, det er lige noget for dig og dine kunder, især dem der er trætte af al den toskanske og piemontesiske invasion…”
Vareprøverne var mere end overbevisende. Det var priserne også: forbløffende moderate for den kvalitet, der er i glasset. Jeg har allerede bestilt og kører nu et kort forsalg. Det er lang tid siden, at jeg har smagt en Taurasi DOCG (”Barolo er nordens Taurasi”, sagde Benedetto) af denne kvalitet til sådan en fornuftig pris. Resten af de indfødte druer, aglianico, fiano, greco, falanghina, bød på en velsmag og en personlighed, der overbeviste mig, som jeg er sikker på også vil overbevise jer.
Som sædvanlig er der en markant lavere pris ved forudbestilling og -betaling. Der er også mulighed for et testkasse, men selv til de senere almindelige webshoppriser er disse vine fra det frodige Campania et virkelig godt og velsmagende køb:
![]() |
...har jeg samlet tolv gode røde vine fra den gyldne årgang 2019:
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|