Kære Vinvenner

Det er lige før man bliver overtroisk: næsten lige meget hvor mange gange jeg tjekkede og eftertjekkede, blev linket ved med at pege på den forkerte side. Til sidste rådede min IT-guru mig at det bedre kunne betale sig at droppe og ændre linket til Ciró, fremfor at bruge penge på at finde ud af, hvad der var forkert.

Synd fordi Ciró vinene, der var/er emne for promotionen, finder flere og flere ”tilhængere”, især blandt de vinvenner der sætter pris på vine, som er fyldige uden at være tunge. ”Fyldige uden at være tunge”: lige præcis den definition, der beskriver denne rødvin fra Italiens tå. Ciró er ikke en opkomling, da druen ”gaglioppo, som vinen fremstilles af, har været dyrket i Calabria siden 600 år før vor tidsregning. Man kunne sige, at det er "work in progress", men nu er den her:

DEN FORSTÅELIGE TENDENS

Ciró er et godt eksempel på en vis konservatisme, der præger os, når vi skal vælge vin og mad: vi holder os til det vi kender. Det involverer en pæn portion af selvopholdelse: hvorfor risikere at udsætte sig for skuffelse og hvad der er værre, at satse på ukendt mad og vin”. ”Nej tak! Vi putter ikke noget i munden, vi ikke har smagt før”: det var det svar, kokken fik da hun foreslog stegt torsk frem for kogt torsk til to ældre damer på restaurant Babette. Det var i 1982, for snart 40 år siden, men jeg tror ikke indstillingen har ændret sig meget.

Denne form for konservatisme, hvor traditionerne og genkendelsens glæde også spiller en stor rolle, er noget som jeg kommer til at bokse med, tit og ofte. Hvorfor? Fordi i Italien er der over 600 druesorter og et hav af vine, som er værd at blive opdaget. Som alle vinhandlere vælger jeg nogle vine, som jeg mener I vil kunne li’, men mange af disse vine er ikke så kendte, hvis ikke ligefrem ukendte i Danmark. Facit: de kendte vine sælger rigtig godt, mens de mindre kendte vine, der fortjener alle vinelskernes opmærksomhed, forbliver for så at sige på hylden. Der kan naturligvis være andre årsager: det er nu ikke alle de ukendte vine, der er topvine, prisen kan være for høj og det rimelige spørgsmål: ”hvorfor skal jeg udsætte mine smagsløg for noget ukendt, når jeg kan trække op og nyde en flaske Rosso di Montalcino?”

BEDSTSÆLGERE OG VÆRSTSÆLGERE

Rosso di Montalcino 2019 fra Quercecchio er et rammende eksempel på ovenstående: I er ved at tømme min tildeling af den, og det samme gælder i øvrigt Nebbiolo 2019 fra Schiavenza. Der er ”kødannelse” også foran den fede biodynamiske 2020 Barbera fra La Raia. Flot og tak for det. Det sker sikkert på bekostning af andre vine, der ville pynte på jeres bord og kærtegne jeres ganer.

Da forudbestillingens frist er på tirsdag den 26. oktober, vil jeg opfordre jer også at turde gå lidt væk fra alfarvej og satse på vine som for eksempel de røde fra Landbohøjskolen: Merlot 2015, Lagrein, både i den lyse og den røde udgave, Schiava: alle mindre kendte med superherlige som skolens hvide Gewurztraminer, Nosiola, Moscato Giallo, Müeller-Thurgau, Pinot Bianco og Pinot Grigio

Fristen er som sagt den 26. oktober:

SPAGHETTI AL TONNO

Opskriften er genbrug fra tidligere mails, men da flere vinvenner har spurgt efter opskrifterne på denne ret, sender jeg den gerne til dem, der sender en svarmail med teksten ”BLUEFINN” i Emne/Subject.

Og naturligvis kan man servere og nyde en kølig Chianti Superiore fra den gyldne årgang 2019 også til Spaghetti al tonno. (En ung Ciró ville heller ikke være af vejen):

Ciao, Carlo