![]() |
Nu er det ikke mig, der har fremstillet vinene, så er det uden pral eller falsk beskedenhed, at jeg tillader mig at skrive, at når jeg kigger på de mange helstøbte vine i det aktuelle forsalg (som udløber imorgen kl 21:00) føler jeg samme tilfredshed, som en håndværker, der betragter et stykke veludført arbejde:
![]() |
”Traditionen”” – hvis vi kan kalde det sådan- startede for elleve år siden med nedenstående tekst:
”Kalendersikkert, som hvert år, begynder det at fyge ind i inbox'en med det klassiske spørgsmål:
"Hvad anbefaler du til traditionel danske julemad ?"
Og her er Jeres personlige vinhandler lidt i etnisk bekneb. En "JuleLambrusco" som Tirellis STOPAI 2020 ville stille mig tilfreds, når den ledsagede en spaghetti al tonno, en puntarelle con le alici og et stykke panettone. På den anden side er gåsen bestilt, og jeg glæder mig til dagen, hvor vort lille køkken vil blive besat af sønderjyske madtropper med alt til landsdelen og traditionen hørende af grønlangkål, hvidkål, æblepeberrodmos og ris a l'amande. I øvrigt bemærkede en af mine fodboldkammerater, at, af alle de danskejuletraditioner er netop den med det franske navn, der er rigtigt dansk. Alle de andre har vi importeret sydfra og godt med det..
Sydfra kommer også denne dejlige Stopai : et tal mellem halvtreds og hundrede danske vinvenner har prøvet den til julemad – uden at fortryde det!!
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|