![]() |
Den unge mand, der trådte ind på lageret i søndags, spurgte om han måtte kigge lidt rundt. Jeg ville elske, at kunderne kunne gå rundt på lageret, sådan lidt à la supermarked og plukke de vine selv, de bedst syntes om, men Levnedmiddelstyrelsen siger, at det må kunderne ikke. Det var første gang jeg så ham og jeg forklarede undskyldende, at nej, det måtte han ikke, men han var velkommen til at spørge mig og kigge på udstillingen ved kasseapparatet. Han sagde, at kunne lide kraftige vine ”i stil med Primitivo” og jeg fandt tre som jeg håber svarer til hans smag: ved betaling og mens jeg pakkede vinene, spurgte jeg hvordan han havde fundet frem til mig.
Han fortalte, at han havde ledsaget sin datter til hospitalet for et mindre indgreb og at i ventetiden var han faldet i snak med en portør. De to fandt hurtigt ud, at de havde en fælles interesse for vin og italiensk vin i særdeleshed. Portøren spurgte, om navnet Carlo Merolli sagde ham noget og da svaret blev et nej, fik den unge mand en adresse til min hjemmeside og så til lageret i Holte.
Nu var jeg så overrasket over den kant anbefalingen kom fra, at jeg glemte om det var Gentofte eller Rigshospitalet. Portørens navn kendte den unge mand ikke, men hvis portøren læser denne mail, bør han vide, at der en en dusør til ham.
Alle vinhandlere kan sande, at for hver sending, selv de mest succesrige hvad salget angår, vil der altid være nogle få flasker tilbage, som af uransagelige grunde ikke flytter sig. Min læremester mente, at så længe vinen smagte godt, skulle man lade dem være i fred, de skulle nok blive solgt. Eventuelt skulle man sætte priserne lidt op for at kompensere investeringen. En indstilling jeg er fristet til at følge, men sagen er, at min mester gjorde det udelukkende i franske vine, især Bordeaux, i en tidsalder hvor avancerne var høje samtidig med at der var færre vinhandlere og færre vine, både i Danmark men også i de vinproducerende lande. Jeg har valgt den anden vej: jævn oprydning med slagtning af priserne på de sidste flasker: det er vine I kender og som I har blåstemplet som velsmagende. I sagens natur er mængderne ikke store:
![]() |
"Hvem drikker al den vin du køber?" Paolo Gotti fra Sorbaiano meldte med glæde og lidt forundring, at sidste parti af hans gode 2019 Montescudaio Rosso DOC nu var klar til afhentning.
"Det gør vinvennerne, som ved, når de har fået fat i noget godt".
Smagte den i går og blev fristet til at sætte den op i pris!
Det er den perfekte ”bedre hverdagsvin” med ambitioner til ”fredagsvin”. Signalementet er: årgang 2019 (som… nogen har stemplet som ”gylden), scoop, økologisk, DOC med spændende druesammensætning: 50% sangiovese, 25% merlot, 15% cabernet franc og 10% malvasia nera. Kendt og pålidelig producent, der har leveret gode vine til os de sidste 40 år. ”Hvad nøler I efter?” (”Gør jeg en god figur, hvis jeg vælger den som firmagave?! ”JA!”)
På grund af de tiltagende smittetal holder vi os på den sikre side og med grædende hjerte aflyses den begivenhed, som i 2019 tiltrak cirka 150 vinvenner til lageret. Indsendelse af klokkestrenge må gerne fortsætte digitalt eller I kan komme forbi lageret for en bytte bytte købmand.
Åbningsbilledet viser noget, som I må prøve mindst én gang i jeres liv: hele flåede tomater i vandlage. Lige til at spise som de er på et stykke franskbrød med lidt olie og salt. Ideelle til en langtsimrende tomatsauce, alene eller med andre grøntsager og/eller kød. Find dem her:
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|