![]() |
Mange går og tror, at vi vinhandlere mæsker os i luksusvine hver dag. Nu skal det ikke lyde som en klagesang, men der er langt mellem… snapsene. Jeg ved ikke, hvad andre kollegaer gør men kan forestille mig, at det er nogenlunde det samme, der sker. Til daglig er det vareprøverne: blandede bolsjer. Der er mange nitter, gode vine som af en eller anden grund ikke passer i sortimentet. Mange er kaldet men få valgt, kan man sige. Er jeg i tvivl, smager jeg engang til eller bestiller hjem nogle prøvekasser for at høre, hvad I mener – som det er fornylig sket med den gode vinproducent Orneta fra Campania. Smagning sker altid i forbindelse med aftensmad – italiensk vin ”tager sig” bedre ud til mad og som regel er det en vin, meget sjældent to eller tre.
Derfor var der feststemning i går, da jeg tog hjem de lækre flasker I ser på billedet ovenfor. Giraffen og hippo’en er barnebarnets legetøj og er med for den kunsteriske effekt. Flaskerne er sjatterne fra en smagning, som en vinven havde bedt mig organisere for sig selv og fem andre venner i anledning af sin runde fødselsdag. Som sagt er det ikke hver dag, at jeg har chancen for at smage så mange gode vine (der var også resterne fra en magnum 2016 Nizza Le Rose, men den nappede min datter, der var på besøg).
Facit: 1) i en retfærdig verden burde jeg give lidt penge tilbage til fødselaren, i en retfærdig verden (tak for sidst Nicolaj!) 2) alle vine smagte p-e-r-f-e-k-t ikke blot døgnet efter at de var blevet åbnet men også sjatternes sjatter lørdag aften – lige før jeg skrev denne mail.
Så vær rolige: det er ikke kun de billige vine fra Ekstra Mailen i går, jeg gør det i: der er også plads til de finere og mere kostbare af slagsen!....
Af de fem kunne jeg bedst li’: Barolo 2015 Prapó og Zanovello ANC 19 (aglianico, nebbiolo, carmenere), men de smagte alle rigtig godt. Pinot Nero 1465 fra Podere Fortuna overraskede mig på en meget positiv måde, fordi jeg var bange for, at den ville miste lidt af intensiteten og elegancen efter hhv. 24 og 36 timer men nix: en næsten ti år gamle pinot nero i verdensklasse.
Herefter links til de billige fra i går (”så de andre ikke skulle tro, at vi ikke kan”) og til de finere vine (eventuelt i gavekarton) med gratis fragt og til en af mine bedste opdagelser i år: Orneta.
Så må I selv vælge hvem der skal have gaven…..
![]() |
Her kan I se hvad der er kommet på lager og hvad der ventes næste uge (uge 47). Tavlen bliver løbende opdateret efter nyt fra speditøren.
Mine varme anbefalinger: den biodynamiske 2020 Barbera Piemonte DOC La Raia, det fyldige kærtegn af Rinaldis Celle Cabernet sauvignon DOC og Tenuta Cuccos 2019 Barbera Superiore DOC.
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|