![]() |
Traditionen byder, at propperne snart skal springe. Mousserende vine både til maden og til at hilse Nytåret ind. Det er efterhånden en helt......dansk tradition, at flere vinvenner skåler til den nye år med Lambrusco, navnlig MUTINA, men Julelambrusco© STOPAI har intet imod at skifte kasketten og blive til: (tadaaa): NytårsLambrusco.
Skal vi til gengæld holde os til de klassiske traditioner med Metodo Classico, er den 10 år gamle 2011Tamellini Extra Brut årets dejlige overraskelse, mens QUINTO PASSO BRUT årgang 2015 og "søsterflasken" QUINTO PASSO ROSÉ 2015 forener elegance, prestige og velsmag, som er "second to none".
Spritz eller ej vil mange nyde et glas Prosecco eller to: Tirelli er med med sin hvide og sin rosé udgave.
Et spørgsmål dog melder sig, et spørgsmål der giver søvnløse nætter og bekymrende miner hos de fleste vinvenner: "Hvad vil vinhandleren drikke til Dronningens tale og for at byde det nye år velkommen?"
Nej: det bliver hverken "gudedrikken" eller den forbløffende aristokratiske Tamellini 2011 Extra Brut. Det bliver den vin, jeg fandt i køleskabet i aftes, da jeg ledte efter noget, der ville klæde aftensmaden.
Nu er vores køleksab ikke noget walk-in kølerum: det er et almindeligt familiekøleskab, hvor der i dørens hylder er plads udover til mælkekartoner, til en otte ti flasker hvid og rosé. Indholdet burde derfor være nemt at overskue, men det ender altid med, at der er en eller to flasker, der "gemmer sig": enten fordi man har ikke haft brug for dem eller fordi de står på nederste hylde og derfor ikke er lige ved hånden.
Maden var klar og, en let ret, der ikke ville spænde godt af med de rødvine, jeg havde i huset. Hvidvin var der heller ikke noget af på køl, men så vendte jeg en flaske og så på etiketten, at det var en Malvasia Secca: den havde hygget sig i køleskabet siden i sommers, hvor jeg ville prøve den til en spritz, men det blev ikke til noget og Aperol flasken stod stadigvæk ved siden af den, halv fyldt halv tom.
Den perlende Malvasia fra Tirelli: ville den passe til kombinationen af det bitre fra auberginerne og det milde fra båndspaghetti med æg? Retten er såre enkel og hvis I bruger æggefettuccine er den også hurtig at lave, hurtigere end at stå i kø ved takeway biksen.
(til to personer)
Ingredienser: 200-250 gr. Fettuccine all'uovo/ Ægge båndspaghetti
1 aubergine, lidt bredbladet persille, peber, salt, få dråber fløde
Mens vandet koger, sætter I en pande på lavt blus og lidt olivenolie i. .Auberginen snittes i små uregelmæssige stykker og smides på den nu varme pande. Gas på fuldt blus. Formålet er en hurtig stegning af grøntsagen. Rør engang imellem og tilsæt lidt mere olie, en smule ad gangen. Auberginerne er klar, når de er halvristede, halvt bløde. Kværn lidt peber på det hele og rør rundt.
Si ægfettuccinerne godt og hæld dem på panden med evt. nogle få dråber piskefløde for at legere det hele op. Nogle få dråber, ikke mere. En håndfuld Parmigiano Reggiano ville have samme legeringsformål. Rør godt rundt og drys rigelig med den friske persille, I har hakket, mens auberginerne er ved at blive stegt. Persille passer fint til auberginer og faktisk til alle de andre "medlemmer" af natskyggefamilien som kartofler, tomater og peberfrugt. Hvilket bevises af persillesovsen med rigelig persille til kartoflerne. Sådan.
Det viste sig, at Tirellis Malvasia med sine fine cremede bobler og sin dæmpede kærtegnende aromatik var velkommen både hos fettucine'ns ægkomponent og hos auberginernes bitre dna.
Nu skulle I tro, at al den opsang for Malvasia skyldes, at jeg har tonsvis af den, som jeg skal sælge. Nej; jeg har på lager sølle 39 flasker men skal nok huske at bestille lidt flere til næste år.
Malvasia finder I her, sammen med de mange andre mousserende vine:
og helt alene her:
![]() |
Hvis I kan nikke genkendende til flaskerne på billedet ovenfor, så ved I at speditøren har vist sig fra sin hurtigste side og Pietro Majnoni's gode vine og olie er nu på lager:
![]() |
Hvad har dykning at gøre på denne vinside, andet end at vi netop dykker... i vin, har noget med min (meget korte) karriere som tungdykker at gøre. Men det får i noget at vide om...næste år. Det som må være rart at vide som danskere er, at Danmark hører til de dygtigste og bedste nationer indenfor denne specialitet. Et foregangsland, faktisk. Der er såmænd en forening, der tæller over 200 medlemmer, og i forhold til befolkningsantallet er den én af de største i verden. Interesserede kan browse på l http://dykkehistorisk.dk/om-selskabet/ for nærmere oplysning.
Jeg ved det, jeg ved det: engang imellem presser jeg jer, men det er kun fordi jeg også ved, at en dag vil I Barolotosser skrive en takkemail til mig, fordi jeg insisterede:
Ciao, Carlo
Næste > |
---|