Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

17.05.2022 De forsømte vine (og de umættelige vinvenner)

Kære Vinvenner,

Forsømte? Ikke af jer men af mig! Det kan ikke undgås, at med så mange vine (for ikke at tale om dem, der er på vej) kommer jeg til at glemme vine, som I sikkert vil sætte pris på. For at gøre bod på min sløvhed giver jeg gratis fragt ved køb af mindst 12 gerne blandet af nedenstående vine:

DEN VINLØSE VINHANDLER

Det er blevet trendy med vinhandlere, der intet varelager har: det hele sælges på forudbestilling og vinhandleren er forvandlet til en dygtig virtuel ekspert, der med ferm internethånd styrer kundens indkøb fra vinbonden til jeres dør. Bare det var mig! Men som i Van Morrisons sang: ”too late to be late again”! Jeg har behov for at se og røre flaskerne, flytte kartonnerne, tjekke indholdet (ups! I ved hvad jeg mener), kigge på etiketterne og alt det som et sortiment på groft regnet 600 vintyper medfører.

Og dog: hen ad vejen er jeg også blevet involveret i forsalgs cirkus'et, mere og mere faktisk, siden det er noget som I har vist at synes godt om.
I Veronis Riserva 2019 Etichetta Storica har I støvsuget producentens vinkælder for, men I vil kunne nikke genkendende til de sicilianske Nero d’Avola og Gif-far-ro fra Tenuta dell’Abate lige som I vil sætte pris på Magliocco og Mantonico fra Calabria: Søndag den 22. maj udløber en del frister og I kan se dem alle 27 her:

DE UMÆTTELIGE VINVENNER

Det er første gang at jeg oplever det, og det må være tegn på at producenten virkelig kan sit kram. Mens der stadigvæk er nogle, der endnu ikke har fået hentet deres forudbestilte sendinger, er der allerede andre, der spørger om de kan få mere af de samme vine, som de nu har smagt på. Af hvilke vine? Schiavenza's ”basis”: Dolcetto, Barbera og Nebbiolo !!!

I har en særlig plads i familien Schiavenza's (handels)hjerte og efter en smule ”be’om” har jeg fået stillet til rådighed for forsalget de følgende vine. Det med at ”be’ om” er ikke et spil for galleriet: familien har genåbnet restauranten – dog kun til frokost – og tjener flere penge ved at sælge Dolcetto, Barbera og Nebbiolo vinene til restaurantpris end til Carlo Merolli. Så enkelt er det. Flaskerne, som jeg har fået tildelt, er få (max 300 pr. type), og som ”plaster på såret” har jeg tiltusket mig 240 flasker af min favoritte blandt Schiavenza's Barolo: Riserva Broglio 2016:

DEN MULTITASKENDE JULEBAST©

Kær bast har mange navne, så meget desto mere når den 1,5 liter store bast med skørter indeholder den rosomsuste Riserva 2019: derfor kan vinhandleren med meget god samvittighed omdøbe den til Kristi-Himmelfarts-bast og til Pinsebast, for ikke at glemme Sant Hans-bast. Onde tunge påstår, at jeg har så megen af den, fordi jeg ikke kan komme af med den. Forkert! Jeg kan stadigvæk genkende et scoop af en Chianti, når jeg smager den og har købt alt det, som den gode Pietro Majnoni ville sælge.

RISI E BISI

”Bisi” er venetiansk dialekt for ”piselli” dvs grønne ærter, og retten ”risi & bisi” er en af de mest kendte, også udenfor regionen Veneto. Igen, er det en af de retter, der smager bedst, når man bruger årstidens friske høst af grønne ærter, men jeg må indrømme at jeg har tit har brugt de økologiske fra dybfrost med fine resultater. Første gang jeg spiste denne rette var i Celano i Abruzzerne hos en familie, der var ”emigreret” til Padova, men var kommet tilbage efter et par år ”fordi det var for koldt dér”. Årsagen må have været en anden, fordi det kan være rigtig koldt også i Marsica området, men de havde taget retten ”risi e bisi” med. Jeg har senere smagt den også i Verona og et par andre steder i Veneto: med risiko for at gøre mig utilbens med mine venner i Norditalien, står den første gangs risi & bisi fra Celano som den bedste. Det var også første gang jeg spiste bælgen af de grønne ærter. Har senere kontaktet familien for at høre om deres opskrift og måske ligger hemmeligheden i, at de brugte netop også bælgen, noget som jeg ikke har set, eller selv brugt senere. Opskriften kan I som sædvanlig forlange ved at sende mig en svar mail med teksten ”BISI” i Emne/Subject.

Til formålet kører jeg med et tilbud på mine risotto Ris, både Acquerello og den økologiske Carnaroli.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale

onsdag den 18. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 19. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 20. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 21. maj: LUKKET
søndag den 22. maj: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 23. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 24. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
onsdag den 25. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 26. maj: LUKKET
fredag den 27. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 28.maj: LUKKET
søndag den 29. maj: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 30. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 31. maj: LUKKET

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7