Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

11.09.2022 Spar 100%

Kære Vinvenner,

En ny vinven ringede for at spørge, hvor meget han maximalt ville spare ved at forudbestille Barolo di Serralunga 2018 fra Tenuta Cucco (”Kukkå”) pris 149,- kr. Jeg svarede prompte ”100%!” hvis du lader være med at købe den".

”Anbefaler du den ikke?” sagde den lidt overraskede vinven. ”Jo, meget endda, men jeg er godt træt af det cirkus – som jeg tit er en del af – at informationen om den procentuelle besparelse kommer før man har snakket om vinen”.
Al det gøgl om før- og efterprisen må snart have en ende: besparelse i forhold til hvad? I dette her Barolo 2018 tilfælde er vinen ikke blevet præsenteret før. Prisen 149,- kr. er prisen. Basta. Lav – nok den laveste på nettet for tilsvarende årgang og kvalitet - men I sparer ikke noget som helst. Naturligvis kan jeg fortælle, at i en pæn og velassorteret vinbutik ville I være glade for at kunne købe denne 2018 for en hyldepris mellem 215,- og 245,-. Jeg kan også fortælle, at I vil have glæde af denne Barolo nu og de næste 8-10 år, men sådan er det med de fleste Barolo og igen ingen besparelse som sådan.

De vinvenner, der kender standarden på Tenuta Cucco, vil ikke være et sekund i tvivl om dette superkøb af en økologisk Barolo og ingen bør lade sig snyde af, at prisen ligner en supermarkeds Barolo. Det er kun jeres forudbetaling der gør differencen, indtil i morgen ihvert fald.
(Og til vore svenske vinvänner: köp många !!!)

YDERLIGERE BESPARELSER PÅ 100%

Herefter en opresumering af alle forudbestillinger, som vil snildt give jer en besparelse på 100%, hvis vi lader være med at købe dem.

Men det bliver hårdt at sige nej til Pian del Conte 2018 (”vores bedste årgang hidtil”), til Topvin-Slow Wine Riserva 2018 Vino Nobile di Montepulciano og til Massimiliano Calabretta's håndværksvine fra Etnas skråninger. For ikke at tale om Montescudaio Rosso 2021: I ville spare hele 65,- kr. flasken ved at undgå at købe den! Kig her og glæd jer til de mange superbesparelser og hvis I skulle falde for fristelserne, vil I ikke fortryde udgifterne:

LANGT MINDRE BESPARELSER

”Hovedet på blokken?” ”Hovedet på blokken”. En vinven og kollega skulle holde en smagning af top toskanske vine fra andre kollegaer og spurgte mig, om jeg havde en Brunello jeg ville deltage med. ”Jeg har noget, der er bedre: en tolvårig sangiovese: jeg lover dig, at den kommer blandt de tre bedste.” ”Så skal den være meget god: vi skal smage 14 forskellige vine og de er alle fra den øverste hylde. ”

Mit hoved sidder stadigvæk på kroppen og hvis I vil spare fragten, skal I købe mindt 6 af Charlotte Hortons ”The Winemaker’s Release 2010 Sangiovese Toscana IgT”.

Men mindre giver også en besparelse: den kom ind præcist som nummer 3 ud af 14 og den koster hhv. en tredjedel af nummer et og det halve af nummer to.

Af kollegiale hensyn og fordi det ikke er godt…. at prale, kan jeg ikke afsløre deltagernes navne og priser, men den funklende ”bronzemedalje” finder I her:

PS: Åbningsbilledet viser en flaske Barolo 1967 fra Cascina Bruni i Serralunga d'Alba. Producenten er/var Pasqualino Veglio og jeg har den med af to årsager:
1) jeg har på vej en del ældre årgange Barolo, Barbaresco, Ghemme: hvis du er interesseret i at se listen, så send blot en svarmail med teksten "Kælder" i Emne/Subject.
2) På bagetiketten er der en advarsel, som engang var ret almindelig på Barolo og Barbaresco og som jeg håber, vil blive aktuel igen: "Flasken kan indeholde en smule bundfald. Dette er ikke en fejl men et plus for Barolo: det bekræfter, at vinen er blevet fremstillet i pagt med vores traditioner." Det vil sige: nænsom eller næsten nul filtrering.

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale

søndag den 11. september: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 12. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 13. september: LUKKET
onsdag den 14.september: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 15. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 16. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 17. september: LUKKET
søndag den 18. september: ÅBENT 13:00 til 16:00

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10