Kære Vinvenner

Mail nr 1.

Flasken I se her ovenfor er formodentlig den culpable Sauvignon 2021, en økologisk hvidvin fra bakkerne omkring Piacenza. Producentens og gårdens navn: Luretta ved Lucio Salamini er en garanti i sig selv. Eller burde være: den gode vinven T.V.J. skriver:

"Hej Carlo.
For første gang indenfor de sidste 2 år, hvor jeg har handlet vin hos dig, er jeg lidt skuffet. Det handler om Savignon Bianco fra Luretta. Den er ikke de 139 kr. værd. Den er for glat og uden dybde og karakter. Den kunne være købt i Netto til 50-60 kr. Am sorry. Jeg har smagt mange andre gode og interessante hvidvine fra dig. Sidst jeg var oppe hos dig, for at afhente nogle forudbestilte vine, bad jeg dig give mig nogle gode hvidvine med hjem, hvoraf Lurettas var den ene. Jeg fik også to af Casal Pilozzos(Frascati Superiore), hvilke jeg var rigtig glade for, meget spændende og anderledes hvidvine. Og jeg fik også en flaske af I Veroni Pianottolo, hvilken jeg også synes er en skøn hvidvin. Men Lurettas den skuffede i forhold til de andre. Måske er det bare min smag…? Deres Pinot Nero kan jeg dog godt lide, rigtig gode vine.
Jeg er dog ikke derhenne, hvor jeg synes jeg skal have en bytter."

Uhmmm…Hvad gør en god vinhandler? Hvad gør jeg? Min politik har altid været, at hvis jeg anbefaler en vin, som ikke falder i smag, er det en bytter, uden diskussion og med et smil. Her dog gjaldt klagen en vin, som jeg havde varmt anbefalet og fra en producent, der henregnes blandt de fineste i Italien, hvis vine modtager præmier og hæderbevisninger. Den gode vinvens oplevelse var ikke noget jeg kunne genkende.

Der var ikke andet at gøre end at tage en flaske hjem, den I ser på åbningsbilledet, og teste den. ”Kunden har altid ret”: det kan diskuteres men ikke denne gang. Vinen var slet ikke som jeg huskede den, da jeg havde fået vareprøven og senere da den kom på lager. Jeg syntes også, at den var ”for glat og uden dybde og karakter”. Var vinen i en dvælende udviklingsfase eller kunne den ikke klare ”tidens tand”? Var det kun vinvennens og min smag?

Jeg hører gerne meningen fra de vinvenner, der har købt denne Sauvignon og p.t. ”degraderer” jeg vinen til Netto-prislaget:

Mail nr. 2

Vinvennen F.S. fra Aarhus og omegn, en loyal Distant Friend, skriver om en for ham grundlæggende fejl i mit tilbud ”Kun til 1. gangs købere”. Han kan godt se pointen med tilbuddet, at skaffe nye kunder, men ”den interessante samling” omfatter mange nye og nyere vine, som han, "og sikkert mange andre loyale vinvenner ikke kender". F.S. mener, at jeg på den måde udøver en ”lettere diskrimination” ved at tilbyde nye kunder noget, som de ”gamle” kunder ikke kan erhverve til samme fordelagtige pris.

Uhmmm, tygge tygge tygge….Jeg takkede for mailen men understregede, at i mit tilbud var der ikke nogen intention om at diskriminere endsige…. krænke de loyale vinvenner. På den anden side kunne jeg ikke forestille mig, at der var udbrudt grædekor og desperation i de små hjem for den manglende universalitet i tilbuddet. Jeg ville lade det komme an på en prøve og naturligvis kunne han bestille sættet. Det samme kan I gøre – i en kort periode – uanset om I er nye vinvenner eller om I hører til de tilbagevendende og loyale, der har lyst til at prøve mange af de nye vine:

Mail nr. 3

Vinveninden A.M.S. fra Smørum holder meget af vine fra barbera-druen, især Barbera d’Asti men: ”jeg kan snart ikke finde rundt i de forskellige typer og klassifikationer”. ”Så er vi i hvert fald to” svarede jeg ”det kan jeg heller ikke, og det er i bund og grund lige meget, da EU-vinlovgivningen har kun en identifikations- og kommunikationsværdi og meget lidt med kvalitet at gøre.

”Meget lidt” fortjener dog at blive belyst og klassifikationen baseres en del på, hvor mange druer man får ud af sin hektar vinmark og hvor længe man lagrer vinen. Kort fortalt, når det gælder Barbera d’Asti er der fire hovedgrupper: Barbera d’Asti DOCG (minimum 90% barbera), Barbera d’Asti DOCG Superiore (minimum 90% barbera), Nizza DOCG (100% barbera), Nizza Riserva (100% barbera). Nizza er et område i Barberad’Asti, hvor flere producenter valgte at danne en ny DOCG, som de fik i 2014.

Udbyttet, hvor mange kilo druer man maksimalt kan høste fra en hektar vinmark, er forskellig for de to grupper: 9.000 kilo for Barbera og 7.000 kilo for Nizza. Alkoholstyrken er 12-12,5% for Barbera d’Asti og 13-13,5% for Nizza.

For så forskellige vine er lagringstiden også forskellig og lagring er nok en af de største faktorer ved fremstilling af Barbera d’Asti: druen har ikke megen garvesyre men en del frugtsyre. Garvesyren kan ”tilføjes” ved fadlagring i store eller mindre fade. Her kommer hver producents håndelag og erfaring i spil, indenfor lovens minimumlagringstid: for Barbera d’Asti DOCG er fadlagring ikke obligatorisk og vinen kan frigives til salg efter blot 4 måneders lagring. For Superiore typen er lagringstid min. 14 måneder, hvoraf 6 måneder på fad. For Nizza er langringstid 18 måneder med minimum 6 måneder på fad. For Nizza Riserva er lagringstiden minimum 30 måneder med mininyn 12 måneder på fad.

Alle disse gode oplysninger fortæller ikke meget om, hvem der har fremstillet vinen, om vinen kommer fra en god høst og hvorvidt resultatet er vellykket. Jeg og mange vinvenner er nu godt tilfreds med Villa Fioritas Barbera d’Asti Superiore DOCG, som I finder i 3 forskellige årgange 2016, 2017 og 2019 blandt producentens andre vine. Blandt disse i øvrigt en Sauvignon som vil sikkert tilfredstille afsenderen af Mail nr 1.

Ciao, Carlo