Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

29.10.2022 Bitcoins og et scoop

Kære Vinvenner,

Det var et af ugens to spørgsmål, der viser, at der alligevel er nogen, der….. følger med. Men først lad mig sige tak for sidst til de vinvenner, der lagde vejen forbi lageret for at møde Lucio Salamini, Lurettas ejer, og smage hans mange og gode vine. Lucio var imponeret over det "splendido" efterårsvejr og deltagerne satte pris på de skænkede vine. Det vender vi tilbage til, men nu til spørgsmålene.

En ny vinven spurgte, om han måtte betale med bitcoins. Jeg ved ikke, om der er andre kollegaer, der tager imod denne valuta, men jeg har dårligt nok dannet mig en idé om kryptovalutaer og deres funktion. Svaret blev et altid høfligt ”nej tak”. Svaret til det andet spørgsmål står lidt hen i det uvisse: om jeg vil barsle med en billigere VM KASSE? Vinvennen var fristet, men han mente, at jeg kunne lokke flere til at satse ved at tilbyde en billigere løsning eventuelt med flere vine. Ideen tiltaler mig ikke: VM kassen indeholder så at sige VM vine og det er et ”love it or leave it”-tilbud for de vinvenner, der er en kombination af vin- og fodboldtosser.

”NÅR DEN ER KLAR”

Jeg tvivler på, at der måtte være nogen af vinvennerne, der ikke har hørt, at 2019 er en stor årgang i Italien. Har jeg sagt det før? Det tror jeg nok. Har ligefrem lavet et tilbud på en 12 styks kasse med vine fra ”Den gyldne 2019”.

Nu er turen kommet til Marco og Paolo Galli's ”Le Sassine”. Det er en Valpolicella Classico Superiore fra Le Ragoses allerførste vinmark, anlagt i 1969 og en af jeres absolutte favoritter. Vinstokkenes gennemsnigtlige alder er idag 20 år. Vinen fremstilles efter ”ripasso” teknikken, men selv ordet er væk fra etiketten, da brødrene Galli ønsker at fremhæve vinmarkens identitet og ikke selve den noget inflationerede måde, vinen bliver fremstillet på. Produktionen er som regel ret begrænset: den frodige 2019 gav gode druer til ca. 13.000 flasker, som har deres faste ”abonnenter” lokalt i Verona men også i USA, Tyskland og Danmark. Le Sassine frigives ”når den er klar” og jeg må give Paolo ret i, at vinen er klar nu og vil blive ved med at udvikle sit mesterlige mix af fløjl og frugt de næste 7-8 år. Mindst.

Da Le Sassine ventes på lager mandag den 14. november, er der en kort forudbestillings runde.

PRIMO CLASSIFICATO

Som I kan se, er der på samme link et tilbud på Le Ragoses 2011 Amarone Classico Riserva. Vinen er på lager. Jeg bringer den til jeres opmærksomhed i dag, fordi den har, med 96/100 point, lige modtaget den 1. plads i en ny guide til Verona vine. ”De 100 bedste”. Der blev smagt over 3000 vine og Le Ragose kom på første plads. Jeg gengiver den oprindelige engelske tekst på vinens webshopside.

Som en krølle på halen skal det siges, at 2011 ikke betragtes som en god årgang i Amarone. Igen en bekræftelse på den kendsgerning, at en god vinbonde kan lave superbe vine også i en vejrmæssigt mindre heldig årgang. Le Ragose gjorde det også med den katastrofale 2002. Skulle I have 2002 i jeres samling, bytter jeg gerne med en 2011.

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=50AR22S

VM KASSEN

Amarone Classico Riserva 2011 var naturligvis med i VM Kassen, også før at den fik den fine anmeldelse:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/34-tilbudskasser/4179-vm--2022-kassen/

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale

søndag den 30. oktober: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 31. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 1. november: LUKKET
onsdag den 2. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 3. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 4. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 5. november: LUKKET
søndag den 6. november: ÅBENT 13:00 til 16:00

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10