Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

03.11.2022 EKSTRA MAIL: Tabui Barolo Riserva 2016

Kære Vinvenner,

I disse dage har jeg ”studeret” en Barolo, som mange af jer kender godt: TABUI Barolo nu som Riserva 2016.

TABUI blev født af et…… skænderi, der involverede yours truly og Silvano Piacentini.

De færreste kender det navn: Silvano (1937-2019) startede som handelsrejsende i vin og sommelier i efterkrigstiden. Lige før sin bortgang lykkedes det ham til at sætte kronen på sine nye kælder i Serralunga.
Sammen med navnkundige Giacomo Bologna stiftede han firmaet Gemma, hvis formål var at finde og aftappe de mange gode vine, som Piemonte producerede dengang, men som de færreste importører i udlandet var opmærksomme på. Det var i begyndelsen af 1970'erne, og mange af de Barolonavne, som er berømte i dag, solgte enten deres druer til kooperativerne eller fandtes slet ikke endnu.
Silvano havde set den uundgåelige udvikling for Piemontes vine og startede sit eventyr med at købe en af Fontanafreddas tidligere kældre i centrum af Serralunga.

GEMMA

Cantine Gemmas Barolo er nok den mest solgte Barolo i Danmark, via Dansk Supermarked/Salling: I de seneste år er kvaliteten af de Barolo, Gemma sælger til kæden steget meget, men især i starten var kvaliteten ikke altid den samme, som jeg forventede af en Barolo, og jeg kan huske de mange diskussioner med Silvano, da jeg skosede både vinene og prisen.

Silvano tog det som regel med ophøjet ro og likviderede mig med en ”det er det, de vil betale for.” Senere indrømmede han, at det var netop min og andres kritik, der motiverede ham til altid at blive bedre: Resultatet blev et køb af vinmarker – i dag ca 20 hektar i Serralunga og Castiglione Falletto - for at producere bedre og bedre Baroloer med egne druer.

SKÆNDERIET

En dag, efter et af disse telefoniske ”skænderier” blev han træt af mig og sagde: ”OK, for søren! ( det hedder noget andet på italiensk) Jeg betaler flybilletten og opholdet: kom selv hos Gemma, og jeg skal vise dig de Barolo, som du vil have.”

Jeg tog ham på ordet og efter et par dages seriøst fugtige Barolovandringer, faldt valget på en af hans Riserva 1999.

Mit valg, fordi det hører med til historien, at den ”sagkyndige” ven jeg havde med, Roald Als, faktisk havde valgt en anden Barolo fra en anden producent. Det var en vinbonde, der af forskellige årsager ikke ville have sit navn frem.
Da jeg ledte efter en vin med høj og skarp identitet, blev det Silvanos vin: Jeg fandt på navnet Tabui, piemontesisk dialekt for trøffelhunden, og mod lovning af seks flasker af hver fremtidig årgang som betaling, blev Roald Als lokket til at tegne etiketten. Tilblivelsen af etikette kan I se i åbningsbilledet.

Vi startede i sin tid med årgang 1999 fulgt af 2000, 2001, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2010. Alle håndplukkede, grundigt ”studerede”, værdsatte og værdifulde Barolo.

Da Silvano gik bort for et par år siden, forsvandt ideen ligesom også. Men jeg talte for nylig med Silvanos søn, Luigi, om ikke det var en idé at ære Silvanos minde med en ny årgang Riserva Tabui.
Hvis han havde noget, det var det værd, naturligvis. Det havde han: 2016 er en af de bedste årgange i nyere tid. Det er de prøveflasker, jeg har lige smagt, og jeg tror, at det parti på 480 nummererede flasker også vil blive blåstemplet af jer.

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/1979-2016-tabui-barolo-riserva-docg-gemma-spg22/

Ciao, Carlo

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10