Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

17.01.2023 To sicilianere: Pærevællink'et vokser

Kære Vinvenner,

Kig lige på de to vine her ovenfor: det er to af de bedste vine I kan komme til at købe. Den røde er en Nero d'Avola med burgundiske ambitioner. Burgundiske? Ja, glem alt om de tykke, mørke fede sicilianere, der kun vrangvilligt forlader glasset. Med denne Sicilia DOC fra bakkerne i den centrale del af øen får I en elegant, let krydret dejlighed på kun 12,5%: et levende bevis på, at smagen ikke behøver at støttes af høje alkoholprocenter.

Fra de samme bakker kommer den hvide blend af tre "udenlandske druer": traminer, viognier, sauvignon. Allerede denne fantasifulde sammensætning burde stimulere jeres vinnysgerrighed. Producenten har døbt vinen "Aromatico", men aroma alene er ikke nok for at beskrive den fylde, som denne hvide byder på. Prøv den først solo, og så til den fiskeret I synes bedst om. Igen 12,5% .

Til 75,- kr. flasken kan det godt betale sig at lede efter begge vine, som hygger sig blandt januar tilbuddene i

"PÆREVÆLLINK"

webshopsiden der uge efter uge udvides med nye tilføjelser, i takt med at jeg finder nye vine.

Denne uge er turen kommet til Cesanese fra Lazio. Det er få flasker: de ikke-så-sølle rester fra vores promotion i november 2019. Måske ikke mit mest succesfulde kommercielle tiltag, hvis jeg skal bedømme fra jeres reaktion til vintypen. På den anden side er Cesanese en af de vine, der har sin ærede plads i den italienske vinscene og i Lazios vinhistorie og lur mig, om jeg ikke skal gentage spøgen snart igen. Lige nu finder I den her:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=JAN23

RIPASSO ?

I den seneste mail var der et billede af enkeltmarken "Le Sassine 2018" med skriften Ripasso på etiketten. Fra og med den nye årgang 2019 er skriften forsvundet. Le Sassine fremstilles stadigvæk med ripasso teknikken, men Paolo Galli har besluttet at fjerne "Ripasso" fra etiketten. Til dels fordi navnet er inflationeret af de mange syltetøjslignende Ripasso, og det kan vildlede de vinvenner, der ikke kender Le Sassines dybe elegance.

Hvis I ikke kender vinen endnu, får I her en god chance for at komme ajour med Marco og Paolo Gallis idé om Valpolicella og Ripasso:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=GADAM12

(Jeg skriver her som om alle ved, hvad Ripasso er for noget. Hvis I ikke ved det, skriv gerne til mig)

DET MED FRAGTEN:

Fra og med torsdag den 26. januar vil Postnord tilbyde en leveringservice, dedikeret til vin og vin alene, som leveres i den originale emballage.

Denne service kun tilbydes, hvis vinen kan stilles uden kvittering: husk derfor at skrive "Kan stilles", hvis I er trygge ved, at vinkassen kan stilles på jeres adresse uden ansvar for afsenderen (mig!).

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale

onsdag den 18. januar: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 19. januar: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 20. januar: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 21. januar: LUKKET
søndag den 22. januar: ÅBENT 13:00 til 16:00

WEBSHOP!

WEBSHOP