"Carlo, giv mig en god grund til at jeg skal komme hele vejen til dit lager i Holte, sådan en almindelig onsdag..."
"Der er flere gode grunde og ingen af dem har med Prins Joachims fødselsdag at gøre (tillykke iøvrigt!): "Det er en smagning af Barolo vine....."
"Tja, man kan fodre vinnørder med vinsmagninger disse dage...."
Jo, men det er Barolo fra kanonårgangen 2019 vi smager og ved udskænkningen står der to ønologer: den ene, Giorgio Barbero, er konsulent for en række topproducenter (spørg ham hvem) og er den mand, der har løftet Gemma i Serralunga fra det jævne negociant niveau til Tabui-højder. Jeg tror næppe, at der vil være spørgsmål, som Giorgio ikke kan besvare, når det gælder Barolo og nebbiolovine i det hele taget.
Fra den anden grøft, kan man sige hendes erfaring taget i betragtning, kommer ønolog Natália Fabbrizzi. Hun styrer produktionen hos Tenute Cucco, som omfatter La Raia (Gavi) og netop Tenuta Cucco i Serralunga. Natália er født i Sao Paolo, Brasilien. Blev kandidat i ønologi i 2016. Har arbejdet i Napa Valley, USA, i Marlborough og Hawkes Bay New Zealand. Sin unge alder til trods er Natália kvinden bag rekonstruktionen og fornyelsen af Tenuta Cucco's vingård og vinmarker i Serralunga med deres konversion til økologi. Vinene fra og med årgang 2015 bærer hendes signatur og hun præsenterer de vine I kan se i nedenstående program.
Begge ønologer taler flydende engelsk.
Jeg håber flere vinvenner vil lægge vejen forbi lageret, hvor min medarbejder Renzo, ønologerne og jeg vil skænke vinene fra 12:30 til 17:00.
Det er et kom&gå gratis arrangement. Dog er tilmelding nødvendig af hensyn til vore forberedelser og indkøb af lidt til ganen for at give de mange vine lidt..støtte.
Ciao, Carlo
PS: Forhindret ? Giv indbydelsen videre til en ligesindet: han/hun vil være dig evigt taknemmlig
< Forrige | Næste > |
---|