![]() |
Vegetarer og veganere kan springe over til nedenstående salgsafsnit af denne mail, da der er to vine, som skriger for at blive en del af jeres gode og bedre vinoplevelser: Febo og Superscoop'ene. Alle de andre vinvenner, der er mere fleksible hvad mad angår, ville måske give mig ret i, at engang imellem bliver man angrebet af en "craving" efter kød. Sådan cirka en gang om måneden, og det skal være et godt stykke lam, en rib-eye eller en chateaubriand: lidt men supergodt. Eller det kan ske, at jeg bliver ramt af nostalgi efter den romerske "femte fjerdedel": indvolde, lever, trippa (kallun), hjerte, hale og endda andre mindre nævnelige dele af dyret, så det være koens eller grisens.
Forleden kom turen til tunge. Det var min mors mesterstykke, også hvad marketing angik: "Hvad er det, mor?" spurgte min bror og jeg. "Kalvekød." Hvem kan klandre hende for at lyve? Det var en billig spise, som kom på bordet et par gange om måneden. Jeg var overrasket over prisen forleden, men så fandt jeg ud af, at en af de pæne størrelser er nok til fire mennesker, ihvertfald som forret.
Det skønne ved tunge er, at man behøver ikke at være en diplomkok for at tilberede den. Læg den i gryden i selskab med bladselleri, løg og gulerod, koldt vand, der lige dækker den, lavt blus i halvanden time, gerne lidt mere hvis det er en stor tunge (kalvetunge er som regel mindre og mere mør end oksetunge.) Tjek om den er klar ved lige at stikke den med spidsen af en kniv. Når den er klar, så tag den ud, skær væk den øverste del, den der ligner en gummidragt og begynd at skære den i så tynde skiver som muligt. (Ikke som på åbningsbilledet: nogle skiver er for tykke, Carlo!)
Tunge kan spises både varm eller kold. Dens ideelle tilbehør er salsa verde. Det grønne (verde) kommer fra persillen. Der er flere opskrifter der nævner basilikum og andre urter, men jeg synes at persille klæder bedst ansjoserne og iøvrigt holder bedre på farven. Der er flere opskrifter til salsa verde, som hører mest til Norditalien og de regioner, hvor man har tradition for at spise kogt kød. Også salsa verde er uhyre nem: lidt brødkrummer som man har ladet bade i vineddike i cirka 10 minutter, en kogt æggeblomme per person, tre fire duske persille, kapers, et par ansjoser, olivenolie, salt. Hak det hele sammen, med en kniv eller stavblender. Værsgo: så er den "craving" for kød barberet. (Som børn endte vi altid med at slås om at samle resten af salsa verde op med et stykke brød.)
Arg... hvilken vin? Den del af vinkundskaben, som har affødt mange bøger om parring af vin og mad, har jeg aldrig rigtig brugt tid på og jeg finder det mindre og mindre interessant som tiden går. Jeg priser mig lykkelig over at have et par glas vin til maden og erfaringerne fra det virkelige liv i Italien og Frankrig bekræfter, at man drikker den vin man nu har. Selv med ukendte vareprøver, som udgør størstedelen af mit "vinindtag", går det sjældent galt. Desuden mistænker jeg vinhandlerne for at anbefale lige de vine, de skal sælge her og nu som velegnet til næsten hvilken som helst menu. Jeg kan selvfølgelig tage fejl......Så til tunge og mange andre gode retter er der et par vine, der vil passe...perfekt. Som for eksempel den røde Syrah Sicilia DOC fra Etna bonden Aitala.
Det er det familienavnet Aitala betyder og det stammer fra dengang de kristne normanner var i gang med at erobre Sicilien fra den lange arabiske domination. Efter 200 år under den tiltagende måne var der mange sicilianere, der satte pris på den orden og den tolerance, som araberne havde styret øen med. Nu er Rocco Trefiletti og hans familie nogle af de frommeste praktiserende katolikker jeg kender, men navnet bevidner det lange tilhørsforhold og, hvad der interesserer os, er at Aitala hører til den gamle garde med stil og især priser fra før Etna blev det nye Eldorado for de mange gode vinfirmaer, der har investeret i vinmarker på vulkanens skråninger.
Jeg har lige modtaget Rocco's Etna Rosso DOC og Etna Bianco DOC begge 2020 fra Aitalas vinmarker i Contrada (Cru) Martinella. Jeg er dog blevet fascineret af Husets Syrah. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så er syrah den mest beplantede drue på øen. Så meget, at det er en Sicilia DOC Aitala præsenterer i den seneste frigivne årgang 2021. En økologisk rødvin der vil passe til mange retter og som udover syrahs kendte note af peber byder på fylde, en del frugt og en løfte om holdbarhed med gunstig udvikling til 2027-28. Derfor har jeg også taget nogle få flasker magnum af samme vin og af Etna Rosso.
Find alle vine her:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=Rocco
![]() |
En solstråle kysser Febo, solens gud, mens Le Ragose's høstbonde kigger fornøjet og siger til jer, at det er nok to af de bedste køb i Kongeriet I er ved at gøre, hvis I gør det, vel at mærke:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=superscoop
Febo til den pris burde også være et Superscoop, men vi skal da passe på, at der ikke gå inflation i begrebet, så til 115,- kr. er Febo nok et SCOOP!
Mutina og Tirelli er lovet på lager i morgen onsdag den 24. Forsendelse til Distant Friends starter fra torsdag den 25.
Ciao, Carlo
ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale.
onsdag den 24. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 25. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 26. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 27. maj: LUKKET
søndag den 28.maj: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 29. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 30. maj: LUKKET
onsdag den 31. maj: ÅBENT 14:00 til 17:00
< Forrige | Næste > |
---|