![]() |
Den berømte danske filosof Severino Cimitero mente at "livet leves forlæns og forstås baglens". Hvis jeg kigger tilbage på de halvtreds år jeg har levet i Danmark, er der en del vine ( men også personlige valg, mennesker og begivenheder) jeg stadigvæk har til gode at forstå. Dog er jeg meget glad for det halvt århundrede, der er ved at runde af. Ikke at jeg har det som Alberto Thorvaldsen der som sin fødselsdag fejrede den dag han ankom til Rom, men noget i den stil. For mig ville så være den 29. september.
Nå, langt sjovere er at leve forlæns, mens man kan, og forlæns for vinhandleren betyder jo : forudbestillinger.
Jeg har ringet rundt til mine faste leverandører og til et par af de nye for at spørge om de ikke syntes, at mine halvtreds år i Danmark var en god anledning til at give mig en....gave. Bortset fra et par svar som ikke tåler at blive gengivet, sagde de fleste "bravo! auguri!". Og ikke meget mere.
Efter den anden, tredje og fjerde gang hvor jeg nuancerede formålet med min henvendelse kom der nogle senspontæne omend konkrete reaktioner. Entusiasmen fra "gavegivernes" side kunne måles i milliliter men lidt har jo også ret og jeg har taget imod med kyshånd. Håber I vil gøre det også.
Og iøvrigt: tak fordi jeg måtte komme.
Faktisk kun 48 vine og to vineddiker. De historiske leverandører har virkelig gjort deres for at fejre dagen. Jeg har bedt om at få så mange som mulige vine fra den gyldne årgang 2019. De fleste vine er på forudbestilling men der er også nogle lagerførte vine. Fristen for forudbestillingerne er sat til den den 29. september. Listen er lang men der er flere perler, der vil forsøde jeres liv, forlæns!
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=JUB50
Ciao, Carlo
PS: Tak til de mange der "pjækkede" fra arbejdet i torsdags og kom forbi lageret for at hilse på Giorgio Barbero og Lucio Salamini og smage deres vine. Mange af vinene er på forsalg og en fyldigere referat for Distant Friends i næste mail.
ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale.
søndag den 10. september: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 11. september: ÅBENT: 14:00 til 17:00
tirsdag den 12. september: LUKKET
onsdag den 13. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 14. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 15. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 16. september: LUKKET
søndag den 17. september: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 18. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 19. september : LUKKET
onsdag den 20. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 21. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
TILLYKKE GIULIANO !!!
fredag den 22. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 23. september: LUKKET
TILLYKKE VALENTINA
søndag den 24. september: ÅBENT 13:00 til 16:00
< Forrige | Næste > |
---|