![]() |
Nu var 1973, rent vinmæssigt, en ringe-til-normal årgang. Det ville ellers have været sjovt at finde og foreslå nogle italienske vine fra den årgang. 1973: Rolling Stones udkom med ”Angie” og Danmark var endnu badet i uskyldens lys: alt så til at være muligt ud. Udover at plukke æbler til 6,- kr. i timen, havde jeg involveret mig i et kunstgalleri som CFO. Vi var tre: de andre, en kunstnerisk leder og en teknisk direktør. Rent praktisk, når der skulle købes en lyspær, den ene valgte formen, jeg pungede ud og den tekniske direktør skruede den på. Glade tider. På adressen i Snaregade nåede vi et par velbesøgte udstillinger og at blive nævnt i kunstårsbogen: krigen i Mellemøsten og følgende oliekrisen sat et meget brat stop til ambitionerne i den retning. Der fulgte billøse søndage og lidt sut på lappen kun mildnet af jævne pengetelegrampostanvisninger. Ja: postbudet kom til døren med de aftalte kontanter som de bekymrede bedsteforældre sendte for at sikre sig, at vore to børn ”fik nok at spise og var godt klædt til frostvejr” ! Det var et par mellemdystre måneder men heldigvis forsikrede dronningen os i sin nytårstale, at krisen ”ikke har taget vore gode egenskaber fra os, men at vi som før er i stand tid til at møde modgang med fortrøstning og godt humør”. Nå, hvis chefen mener det, krum hals og videre i teksten. Det er så på en måde, Margrethes skyld, at jeg stadigvæk er her, halvtreds år og tolv Merolli senere, idag med en ret lang men følsom og forhåbentligt brugbar vejledning til de 50 ”jubilæumsvine”.
Jeg har valgt de vine jeg selv kan li’ at drikke og har delt dem i prisklasser. For hver prisklasse har jeg valgt og fremhævet en vin eller to som få en varmere anbefaling med hjem, men ellers er alle vine håndplukkede og har, som man siger, persolighed. Der er mange gamle kendingee og nogle spændende nyheder.
Mange vine, de fleste, er på forudbestilling, efterhånden en mere og mere udbredt måde, som I viser at være glade for med henblik på at spare der hvor spares kan. Nogle vine haves i mindre kvanta, andre er oplagt emne som gave til... jer selv, til samlere og som firmagave (nudge nudge).
Som I vil kunne læse, har jeg gjort mit for at skaffe nogle mindeværdige gode køb og undskyld hvis har ladet mig rive af vinenes kvalitet og brugt for mange rosende vendinger. Jeg kan garanterer jer for, at alle er anledningen værd!
Her vil jeg gerne fremhæve to vine: Pian del Conte Sangiovese, en gammel pålidelig og værdsat ven fra toskanske Sorbaiano nu i den gyldne 2019 samt Pinot Nero Castel Vento fra Luretta. En Pinot Nero i den lette stil, ”godkendt” af de gæster, der fik smagt den torsdag den 7. september på lageret. En gammel kending er også Rosso di Montalcino Quercecchio: den udmærker sig for prisen og for den uforfalskede sangiovese udtryk. Den blå sangiovese er også druen bag den hvide Pianottolo 2022 fra I Veroni: en hvidvin af blå druer, saftig og med krydret kant. Tak til Luca fra I Veroni for ”spytten i kassen”
Her finder I de fleste hvide fra Landbohøjskolen i San Michele all’Adige: Pinot Grigio, Riesling, Moscato Giallo, Sauvignon, Chardonnay og regionen Trentinos kendingsdruen Nosiola. Sammen med dem en af jeres Piemonte favoritter: Langhe Nebbiolo fra Schiavenza i årgang 2021. Og en rosé. Hvad laver en rosé her ? Jo, La Nencia: en seriøs rosé året rundt og ikke kun til sommerdrikning. Meget fin pinot nero fra toskanske Podere Fortuna også i årgang 2021, den seneste frigivne.
Quona Riserva behøver ingen præsentation for vinvenner. Coldaia er en pinot nero fra Toscanas Podere Fortuna: to vine, hvis aktuelle pris vil skaffe dem endnu flere ”tifosi”. Gruppens kup er de 48 flasker røde Castel San Michele fra årgang 2019 : perfekt harmoni af cabernet sauvignon, merlot og cabernet franc. For de vinvenner, er holder af hvidvin er Greto alla Macchia af chardonnay og pinot nero næsten et must.
Her finder vi mange af dem jeg kalder ”fredagsvine” og jeg vil gerne fremhæve de to mousserende Metodo Classico: Principessa af 100%chardonnay og den lyserøde ”On attend les invites”: det er en 100% rosé af pinot nero. Nu er de mousserende vines reference altid Champagne. OK: Champagne har tre-firehundrede års prestige og historie med sig, og ingen bør anfægte det, men i flasken, smagen ?? Udfordret og som regel overhalet af et hav af italienske Metodo Classico. Amen.
Den røde apuliske Nické 2015 fremstilles af druer fra vinstokke som er over 70 år gamle: vinen viser druens negroamaros storhed, når den er godt behandlet. Mit valg i denne gruppe er den ”nye” nebbiolo Canavese 2018 fra den unge Marco Rossa: han giver en ny mening til ordet ”drikkeglæde”. Denne vin bør prøves af alle, ikke kun Piemonte- og nebbiolofans.Her er jeg sikker på, at jeg har fundet nogle vine til en pris i vil…takke mig for! Lad os starte med den tørre mousserende ”A Silvano” Trento DOC. Jeg vil nødig gentage bemærkningen om Champagne bla bla bla meeeen testet og nydt over tre dag: bliver bedre og bedre. Trento DOC er fællesbetegnelse for de mousserende vine, der fremstilles efter Metodo Classico i regionen Trentino med druerne: chardonnay, pinot nero, pinot meunier og pinot bianco.
Kan ikke slutte denne gruppe uden at nævne en af jeres darlings: Brunello di Montalcino 2018 fra huset de fleste har lært eller opgivet at udtale navnet af. Et andet "must" er årgang 2019 af Barolo di Serralunga fra Schiavenza: producenten har meldt udsolgt af deres cru Prapo', Cerretta og Perno. Ellers har I allerede været flinke ved bestillingerne, men hvis I ønsker at lægge gode Barolo i kælder sp er det nu. Fortuni Pinot Nero fra Podere Fortuna er en toskansk pinot nero, der er i stand med at overraske og klare sig godt i sammenlignende vinsmagninger. Bemærk priserne på disse sidste to vine og nyd!
Fredagsvinene fortsætter med forskellige forslag blandt hvilke vil jeg gerne fremhæve Barolo årgang 2013 fra Tenuta Cucco, som basis Serralunga: moden men langt fra død. KlasseBarolo med ti år på bagen. Pinot Nero elskere burde skynde sig at sikre sig de sidste 48 flasker af Maso Thaler 2019 fra bakkerne lige undefor Bolzano, Sydtyrol.
Vinen, som har ryddet bordet under smagning den 7. september er 2019 enkeltmark Monvigliero fra den forholdsvis nye producente I Bre’ i Verduno (samme som fremstiller Pelaverga). En åbenbaring af en Barolo cru: den forener den klassiske struktur af garvesyre med en næsten uendelig palet af blide, tiltalende og forførende smagsnuancer. Et kærtegn af en Barolo. Prisen er høj men nydelsen er langt højere.
Gruppen sluttes af magnumflasker: Syrah og Etna fra Aítala og de sidste femten magnumflasker 2019 Riserva Quona og de sidste magnum 2019 Etichetta Storica: begge to Rúfina Riserva fra I Veroni, to navne som burde få de garvede vinvenner og sangiovese-elskerne at springe til tangenterne. Det samme skulle ske for at sikre sig nogle flasker af 2013 Riserva Cerrati Vigna Cucco, den ypperste Barolo fra Serralungas Tenuta Cucco.
Hele baduljen plus et par af jeres favoriteddiker finder I her:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=JUB50
God jagt og tøv ikke med at skrive tilbage hvis I kan ikke finde ud af det: det kan jeg ikke engang selv engang imellem!
Ciao, Carlo
ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale.
tirsdag den 12. september: LUKKET
onsdag den 13. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 14. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 15. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 16. september: LUKKET
søndag den 17. september: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 18. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 19. september : LUKKET
onsdag den 20. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 21. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
TILLYKKE GIULIANO !!!
fredag den 22. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 23. september: LUKKET
TILLYKKE VALENTINA
søndag den 24. september: ÅBENT 13:00 til 16:00
< Forrige | Næste > |
---|