Pergola og de perlende
Kære Vinvenner,
Sådan er det med italiensk vin. Selv efter et rimeligt antal år i branchen og selv med en erklæret forkærlighed til regionen Marche, landet, maden, kunsten og ikke mindst vinene, bliver jeg pludselig overrasket over en DOC vin, hvis eksistens jeg ikke anede noget om.
Og kast gerne den første flaske, hvis der er nogen blandt vinvennerne her, der kendte til denne røde Aleatico di Pergola DOC.
Jeg kendte til navnet Pergola men ikke på grund af vinen. Den lille landsby i det nordlige Marche var centrum for en af de største arkæologiske fund i 1946. Historien om de to bønder, der fandt gruppen af forgyldte bronzestatuer, om forsøget på at sælge dem på det sorte marked i Rom og hele tovtrækkeriet frem og tilbage blandt de forskellige officielle instanser for at sikre sig retten til at udstille gruppen, er en film værd. Men vinen?
ALEATICO DI PERGOLA DOC
Vinen smager rigtig godt. Usædvanlig godt, ville jeg sige, hvor det ”usædvanlige” ligger i, at druen, som vinen fremstilles af, den blå aleatico, mest er kendt for søde dessertvine.
Her i Pergola er vinen tør. Aleatico delen mindst 60%. Det er en af disse vine, der i al deres charme er svær at beskrive: farven er klar rubinrød. Hvis allerede farven er indtagende, fortsætter det gode indtryk med en indbydende og sammensat bouquet af dufte: ribs, viol, rose, blåregn (!), hindbær. Smagen er tør, med bløde, varme tanniner. Vinen hænger længe i ganen og kan anbefales stort set til alt: nyd den let afkølet 15-17 grader til de klassiske italienske forretter, til pasta og især til charcuteri og svinekød.
Alt i alt en fascinerende, harmonisk, og anderledes klassisk italiener, som vinvennerne (og jeg!) vil tage til sig som et af årets bedste vinfund. Selv om druen er registreret som dyrket i distriktet siden 1200-tallet, blev vinen først DOC i 2005. Den samlede produktion af Pergola DOC er på cirka 40.000 flasker. Nok til os alle men ingen grund til at vente: prisen er lige så overraskende rimelig og forudbestillingstiden også:
DE TRE MUSKETERER
Lige som ved de tre musketerer, udgøres Sorbara-eliten af fire vine: Chiarlis IL FONDATORE (på vej), Paltrinieris RADICE, Cantina della Voltas BRUTROSSO og Cavicchiolis VIGNA DEL CRISTO.
Heldigvis er det ikke kun mig, der mener det. Alle 3, ups 4 vine høster og har høstet snesevis af præmier, glas, stjerner og rosende anmeldelser. Er du til tørre Lambrusco eller blot Lambrusco-nysgerrig, kan du ikke komme udenom en af de tre eller…alle tre
Chiarlis Il Fondatore er på vej (uge 28) og ad snørklede men lovlige veje har jeg mulighed for at sætte mine ivrige Lambrusco hænder på et parti
VIGNA DEL CRISTO
Læs mere om denne veritable cru her:
Denne enkeltvarietalsvin markerer historien om Lambrusco i Modena: skabt i 1987 for at fejre Cavicchiolis 60-års jubilæum, er den lavet af druer fra den 5 hektar store vingård kaldet “Cristo” i Sorbara-området. Samme sted hvor Paltrinieri henter sorbara druerne til sin Radice.
“Vigna del Cristo” er et sandfærdigt vidne om kvaliteten af Sorbara-druerne: moderne, unik og samtidig tro mod traditionen. Farven er: funklende lys lilla-rød med karmin nuancer. Duften byder på intense blomsteragtige noter af violet blandet med frugtige hints af hindbær og jordbær. Smagen er tør og fyldig, med en behagelig syrlig note, en flot afbalanceret tørhed med noter af hindbær, jordbær og kirsebær. Det hele krydret af det lidt bolsjede, som er typisk for Sorbara-druerne.
Fremragende valg, når den serveres med alt godt fra havet for en enestående smagsoplevelse: fra råvarer til skaldyr og sågar østers. Den er også den ideelle og naturlige følgesvend til nogle af Emilias traditionelle specialiteter, såsom Prosciutto di Parma, Culatello di Zibello og Parmigiano Reggiano, lasagne og tagliatelle. Alkoholindhold 11% vol. Serveringstemperatur 8-10°C.
Forudbestil din VIGNA DEL CRISTO her: Prisen er usandsylig lav og har tre formål: at belønne Lambrusco-elskere og at lokke alle de, efterhånden få, der stadigvæk lever i Lambrusco-mørket (selv om de mener, at de har det godt sådan).
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=Cavicchioli
OBS: p.t er der kun 60 flasker Vigna del Cristo at gøre godt med. Ny forsyning medio august. Der er rigeligt af den økologiske og af L’ancestrale.
ANCESTRALE
Sammen med Il Fondatore og Vigna del Cristo modtager jeg to typer perlende vine, som i de sidste par år har mødt stor interesse fra vinvennerne. Det drejer sig om Pignoletto hvid og Sorbara rød fremstillet efter Metodo Ancestrale
HVAD ER METODO ANCESTRALE ?
Det er en gammel og traditionel metode til at fremstille mousserende vin, som især anvendes produktionen af Lambrusco – og andre vine.
Metoden adskiller sig fra både den klassiske champagnemetode (méthode traditionelle) og tankmetoden (Charmat eller Martinotti ) og den er kendt for sin naturlige og enkle tilgang til at skabe bobler i vinen.
"Ancestrale” er den fermentationsmetode, vores forfædre traditionelt brugte, for at fremstille mousserende og perlende vine, dengang vinens tid var dikteret af årstidernes skifte og af naturen: gæring gik i stå med vinterens kulde og startede igen ved de første varme forårsdage.
Da gærcellerne er helt integreret i vinen, kan vinen fremstå uklar. Mange producenter ligefrem anbefaler at ryste flasken eller vende den på hoved et par gange, så bundfaldet blander sig godt i vinen. Det resulterer i en mere kompleks smag. Det er en…. smagssag. Under alle omstændigheder er bundfaldet minimalt.
ANCESTRALE, SUR LIE, FAMIGLIARE, ROMANELLA.....
Det er den metode, man på fransk kalder ”sur lie” og benævnelsen, der er vidt brugt i vinens verden, kan have forskellige navne. I Italien bruger man også ”sur lie” men også ”metodo ancestrale” og ”metodo famigliare”. Ved Frascati har samme fænomen navnet "romanella".
De to ”ancestrale” jeg præsenterer i dag er farligt charmerende, tørre med microbobler, masser af fine dufte, en bred og vedhængende smag. Lige som skabt til et glas i utide, velkomstdrik, skaldyr, pastaretter med tunfisk og grøntsagsretter, hvor vinen skal være fyldig men også delikat. Mens sommeren ”står på”, er det lige den vin, der vil pyntye på jeres borde, indendørs eller udendørs:
JULI KALENDER
Vi holder åbent hele juli. Belav jer på en byge af tilbud og vinsmagninger ! Majnonis BIB er på vej og det samme gælder i Veroni.
Ciao,
Carlo
ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER
Rundforbivej 271 a stuen 2850 Nærum
IDAG: lukket
onsdag den 2. torsdag den 3. fredag den 4. juki: ÅBENT 14 til n17
lørdag den 5. juli: LUKKET
søndag den 6. juli: ÅBENT 13 tilo 16
mandag den 7. juli: ÅBENT 14 til 17
vinsmagning