Peperonata og den vellagrede EVOLUZIONE
Kære Vinvenner,
Dagens vintilbud er, når jeg selv skal sige det, lige så saftige som ovenstående "peperonata". Det, der gør det italienske køkken så populært, er nogle karakteristika, som andre landes traditioner ikke altid kan matche. For det første er det et veritabelt tag selv bord: opskrifterne findes, mange af dem er deponeret i oprindelsesregioners handelskamre. Dog kommer der ikke nogen politibetjent og anholder jer, hvis I bruger peanuts i pesto genovese eller masser af tomater i "bolo" som min familie kalder bolognese.
Jo, de "ægte" opskrifter vil have pinjekerner i pesto og nul eller blot en teske tomatkoncentrat i den ægte bolognese (opskriften stammer fra langt før tomater blev kendt i Europa). Retten kommer ikke til at smage dårligere, hvis I bruger spaghetti i stedet for de påkrævne "tagliatelle" (båndspaghetti af trekvart/en centimeters bredde) og masser af kødsauce. Blot at nævne "spaghetti bolognese" på en restaurant i Bologna ville udsætte jer for potentiel fysisk vold fra tjeneren. På den anden side har retten med alle sine "misforståede" ingredienser gået sejrsgang i hele verden, hvilket bekræfter den fleksibilitet, der kendetegner den italienske madtradition.
Den anden "fordel" ved det italienske køkken er, at man ikke behøver være en cordon bleu kok. Mange af retterne passer sig selv og så længe I bruger gode ingredienser, skal smagen nok komme frem. Til dagens "peperonata" er der brugt røde og gule perberfrugter (se om jeres frugthandler har nogle som er lidt rynkede: de plejer at være billigere og smager bedre, fordi de har tabt noget af væsken). Løg, små gulerødder, kapers, salt.
Hæld en blanding af vand og tomatpuré (passata), salt men ikke for meget hvis I har brugt saltkapers direkte i gryden, som jeg gør. Lad det nu simre på lavt blus med låg på. Hvor længe? Det afhænger af, om I vil have retten som tilbehør til fx kød eller som hovedret. Det er i bund og grund en smagssag, men retten er klar, når peberfrugterne er møre: hvis I vil bruge det som sauce til pasta, ris eller croutons, så må der gerne være lidt væske tilbage. Hvis I vil spise den som den er, så kog retten indtil det meste af væsken er fordampet.
OG HVILKEN VIN SKAL VI DRIKKE TIL PEPERONATA ?
Den seneste I har købt hos mig. Eller...den næste! Men for at tage sagen lidt fagligt alvorligt: peperonata er en rustik ret (jeg har glemt at skrive, at hvis I kan li' det, kan I bruge en smule chili for at balancere det søde i perberfrugten og løget), så alle vine, røde, hvide eller rosé med karakter ville være dejlige. Blandt mine kan jeg nævne Tíntero, Chianti, Lumi, Sacromontino og naturligvis en sangiovese som Aquilotto Sangiovese 2019 og Erik Bantis ditto. Blandt de hvide: Soave, Bianchetta Genovese, Nosiola, Müller-Thurgau, Curiale. Listen kunne snildt blive længere, men idag vil jeg sætte fokus på én af jeres favoritter. Som tilfældet ved alle "favoritter", der sælger sig selv, glemmer jeg at præsentere dem for alle vinvennerne: EVOLUZIONE
"Den skal have lidt længere tid: på fad eller på flaske. Den smager allerede godt men den er stadigvæk lidt rå og den ville have gavn af længere modning, få måneder, et halvt år." Det var det, jeg sagde til Daniele Mariani, ejeren af Cinque Scudi gården ved Velletri, efter jeg havde smagt vareprøverne. "Det var ikke så godt", blev der svaret: "Jeg har næsten solgt det hele men jeg gemmer gerne noget til dig, men så må du forpligte dig til mindst to paller. Resten sælger jeg fordi der er restauratører og andre engros kunder, som er tilfredse med vinen som den er nu."
Top. Da jeg så mente, at tiden var inde for at få vinen hjem, sagde Mariani ”at der mangler nok nogle få flasker.” ”Få” er ret udefinerligt som antal: fra 3-4 flasker til….. Det viste sig at ”få” var lige med tohundredeogfyrre. Mariani ville deltage i det engelske vinblad ”Decanter”’s World Wine Competition og havde sendt 6 flasker udtaget fra mine to paller. Vinen blev tildelt en sølvmedalje! Og naturligvis var der flere, der ville smage på medaillisten! Måske ville placeringen være blevet den samme for Marianis yngre udgave af Evoluzione, men hvem ved. Nu var det "min" Evoluzione, der klarede sig flot.
Naturligvis fik jeg en kompensation og skyndte mig at hive vinen hjem. Sammen med denne præmierede og vellagrede Evoluzione Merlot (bravo Carlo!) sendte Mariani noget af sin glimrende Chardonnay af samme navn. Begge to er ”peperonatafähige” og valget afhænger af jeres vinhumør: Find dem her:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=TES33
DEN GYLDNE 2019
Det er nu ikke sådan, at alle de italienske 2019ere er forsvundet fra markedet, men af disse til disse priser er der ikke så mange tilbage:
Og hvis I vil have en idé om, hvor gylden en årgang 2019 er, skal I bare prøve denne her "ydmydige" Ørneunge: Toscana Igt Aquilotto af 100% sangiovese. Vinen fremstilles af Montalcino Huset Poggio dell'Aquila:
Ciao
Carlo
PS
Nu er det ikke sådan, at jeg overvåger jer, men det undrede mig lidt, at jeres respons har været lunken for de tre begejstrende hvide vine fra den forrige mail. Alene Soave'n ville retfærdigøre en rejse til lageret på Skovlytoften 1 i Holte:
http://www.carlomerolli.dk/da/ugemails/alle/tre-begejstrende-hvide
ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER, Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
tirsdag den 13. august: LUKKET
onsdag den 14. august: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 15. august: ÅBENT 14 til 17
fredag den 16 august: ÅBENT 14 til17
TILLYKKE TRISTAN !!!
lørdag den 17. august: LUKKET
søndag den 18. august: ÅBENT 13 til 16