Basal marketing

Kære Vinvenner,

1709a

”1 euro” (ca 7,50 kr.) er det ikke for billigt for et glas friskpresset citronsaft?” spurgte jeg manden, der bemandede ”saftkareten”. Han smilede og svarede: ”Ja, det er det da, men det er for at tiltrække de forbipasserendes interesse: når de ser de andre safter, jeg kan lave med granatæbler, ananas, mango, papaya, druer, appelsiner, ender de med at købe dem i stedet for, og de koster hvad de skal koste…”

Sådanne smarte ”lokkemadstricks” burde jeg også lære at bruge….Til gengæld sætter jeg et gavekort på 150,- kr. på højkant til den første, der kan svare på, i hvilken by fremstiller saftemanden sit væld af vederkvægende vitaminer.

PASTA FABBRI

1709b

Hvis man ser mig i profil, fra hagen og nedad, skulle man ikke tro på det, men jeg er nu ikke nogen professionel pastaekspert. Jeg vil nærmere betegne mig som ihærdig og erfaren autodidakt.

Derfor havde jeg det lidt svært med at besvare en vinvenindes spørgsmål om, hvilken pasta jeg syntes var den bedste og hvorfor jeg nu havde valgt FABBRI. ”Fordi det er en pasta, der har alt, der behager mig. Alt fra prisen til smagen, til fordøjeligheden og oprindelse."

Oprindelse: størstedelen af de kendte italienske industrielle pastamærker bliver fremstillet af korn fra Canada, USA eller hvis muligt fra Ukraine: Italien kan simpelthen ikke producere durumhvede nok til det interne forbrug, i snit små 30 kilo pr. indbygger (tallet er dalet noget siden jeg flyttede hertil). Hos FABBRI bruger man fire toskanske korntyper af fire arter og ved tilfælde af mangel hentes korn i naboregionen Marche.

Betyder det noget? Ja, afgjort. Tænk på vin: I kan købe en konventionelt fremstillet anonym rødvin uden angivelse af druer, oprindelse og årgang og så kan I købe en økologisk Rosso di Montalcino med angivelse af alle identitetsparametre, der skiller vinlandbrug fra agroindustrien.

Ja, og så er FABBRIs pasta økologisk.

Jer regnede med, at svaret var udtømmende, men ”Er der andre pastamærker jeg kunne anbefale?”

Min første reaktion var ”Nej!”: spørgsmålet er berettiget, men der er mindst et par hundrede anerkendte ”pastificio” i Italien og man kan nemt komme til at glemme nogen, der fortjener at blive nævnt. Derfor er følgende en liste over de pasta, tør pasta vel at mærke, jeg har smagt og sat pris på, sådan i alfabetisk rækkefølge: Alce Nero, Afeltra, Borella, Benedetto Cavalieri, Cavalier Giuseppe Cocco, Faella, Felicetti, Mancini, Martelli, Masciarelli, Molino Ferrara, Porreca, Rustichella, Setáro, Verrigni, Voiello.

Blandt tør pasta med æg bør man prøve La Campofilone, Cipriani og Marcozzi. Som sagt er listen langt fra komplet og kun et udtryk for mine præferencer. Hvis I er blevet pastasultne, kan I teste FABBRI her:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=fabbri

OLIVENOLIE

Lidt værre står det til med Pietro Majnonis olie. Min tildeling er p.t (*) 300 flasker og de vinvenner, der kender den, står allerede i kø. Nye vinvenner burde unde sig selv oplevelsen af denne økologiske delikatesse:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/3958-2024-olio--extra-vergine-di-oliva-0750-liter-majnoni-oekologisk-mg24/

(*) Hvorfor p.t.? det er Pietros skøn over høstens udbytte. Et skøn baseret på tidligere erfaringer. Der er et pr måneder endnu og alt kan ske, men 300 flasker kan han stå inde for.

AMAGERHYLDENS GENKOMST

Vinderen af gavekortet på saftige 150,- kr. er vinvennen Peter Thomsen, som har holdt sig meget slavisk til ingredienserne. Hans opskrift – ret kreativ faktisk – kan fås herunder. Han har også sendt et glad billede af sig selv, i opskriftens undfangelsesøjeblik, men det bliver I sparet for. Mest af hensyn til evt. mindreårige børn i huset.

Tak til alle, der har deltaget !

Her kommer en opskrift udtænkt i en kurvestol foran havehuset.

Top og bund skæres af blommerne (kan spises af kokken), hvorefter de udstenes.

Rosmarin stødes i en morter eller køres fint på en blender og krydres med peber og en smule salt og kommes ned i blommerne, som sættes i ovnen på bagepapir ved 125-150 grader til de næsten har konsistens som tørrede tomater. Hvis man havde Balsamico, ville et par dråber i hver blomme gøre underværker.

Svampene (helst friske danske Karl Johan) og en anelse rosmarin hakkes fint/køres på en minihakker og krydres med salt og peber. Blandingen sauteres kort på en drønhed pande - uden olivenolie (ingen særbehandling her).

Maccheroni koges, drænes og vendes med svampeblandingen. Pastaen serveres i en dyb tallerken med en ovntørret blomme i den ene side af tallerkenen. Læg en lille kvist rosmarin ved blommen for at give anretningen lidt farve.

NEBBIOLO BRAG....

Jeg skulle have vidst det: ikke bare fordi min medarbejder Renzo ”blåstemplede” vinen. I blev ved med at bestille og bestille samme vin samme årgang: 2021 Nebbiolo fra Schiavenza. Så blev der afholdt Serralunga Day den 9. september med producenter, Masters of Wine, importører og fagfolk. Resultatet blev, at vi har med endnu en stor årgang at gøre. Det kunne jeg have spået:

”Faktisk kan man fra enhver vinkel betragte 2021 som et kunstværk. Dens projektion er en evolution, som det harmoniske ekko af de store årgange fra fortiden, præget af nutidens generøsitet. Blandt dens særpræg er energi, substans, elegance og styrke. Årgangen 2021 er en overgang og tilbyder friskhed, dynamiske tanniner, struktur og en intens frugt samt lang levetid.

Før I begynder at lægge penge til side til Barolo 2021 (frigives 1. kvartal 2025), så nup en sixpack, så kan I ”fornemme” årgangens storhed, som mange af jer allerede har gjort:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/26-roedvine/4312-2021-nebbiolo-langhe-doc-schiavenza-csc-ccs-for24-dd5/

Har I lyst til at smage årgang 2021 også hos en anden producent og hos nabodistriktet Monferrato, er der en kasse med 2 x Schiavenza Nebbiolo, 2 x Castino Nebbiolo og 2 x Tenuta Cucco Nebbiolo:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/62-testkasser/4631-2021-nebbiolo-trio-testkasse/

og BAROLO SVINGDØR

Under samme event, Serralunga Day, fik Tenuta Cucco kontakt med en dansk importør, der specialiserer sig i bl.a. salg til restauranter og butikker - ikke min spidskompetence - og vi blev enige om, at distributionen af Tenuta Cuccos mange gode i DK snart vil gå over til den nye importør. Stay tuned.

HVIS I VAR UDE OG GÅ TUR I DET SMUKKE SENSOMMERVEJR I SØNDAGS:

https://www.carlomerolli.dk/da/ugemails/alle/endeligt-rosso-delle-miniere-2019

Ciao,

Carlo

PS

En god vinven spurgte, om der kræves CVR og momsnummer for at købe vinene fra ENGROS. Nej, jeg kan naturligvis altid eftersende en regulær faktura, men måske ville det være mere rigtigt at kalde siden for STORKØB: https://shop.carlomerolli.dk/produkter/33-engros/https://shop.carlomerolli.dk/produkter/33-engros/

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1 2840 HOLTE

onsdag den 18. september: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 19. september: ÅBENT 14 til 17
fredag den 20. september: ÅBENT 14 TIL 17
lørdag den 21. september: LUKKET

TILLYKKE GIULIANO !!!
søndag den 22. september: ÅBENT 13 til 16
mandag den 23. september: ÅBENT 14 til 17

TILLYKKE VALENTINA !!!
tirsdag den 24. september: LUKKET
onsdag den 25. september: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 26. september: ÅBENT 14 til 17
fredag den 27. september: ÅBENT 14 til 17
lørdag den 28. september: LUKKET
søndag den 29. september: ÅBENT 14 til 17
mandag den 30. september: ÅBENT 14 til 17

Next Post Previous Post