Om Pavone 2016 og genvordigheder ved pomodori col riso
Kære Vinvenner,
Jeg var i gang med at forsøge mig, nu for femte gang denne sommer, at lave ovnstegte risfyldte tomater, en klassiker fra det romerske sommerkøkken. Forklaringen på det lidt underlige, at netop i årets varmeste måneder myldrer det frem med varme ovnretter som pomodori col riso, parmigiana di melanzane, zucchine ripiene, findes i den tradition, at alle disse ovnretter også kan spises kolde og smager faktisk næsten bedre kolde, når alle salte og safter har trukket sig.
I FAGOTTARI
Det er de typiske retter, romerne tager med på skovtur eller til stranden, som traditionen var (er?) for ”i fagottari”: hele familiens søndag på stranden med al mad og drikkevarer klar hjemmefra, alle gryder viklet i en stor ”bylt”, nemlig ”fagotto”, for at holde på indholdet: i ”byltflokkens” menú var ”i pomodori al riso” en fast ingrediens. Intet skulle købes lokalt, hos de mange strandkiosker og spisesteder. Selv espresso’en var med i termokanden. Til nød, blev der købt en ispind til børnene. Udtrykket er noget negativt ladet, derfor er det ikke så høfligt at spørge en romer: ”Er du fagottaro?” men som oftest afhænger svaret af hvem, der spørger og især hvordan.
Jeg har prøvet flere gange, men indtil nu er det ikke lykkedes mig til at få de risfyldte tomater til at smage som dem, man kan købe i enhver ”rosticceria” (grillbar!) i Rom, for ikke at sige som dem min mor lavede.
FEMTE GANG, LYKKENS GANG? NEJ!
Tilberedelsen kræver, at risen (af typerne Carnaroli, Originario eller Arborio), før den fyldes i de udhulede tomater, bliver blandet med kødet fra selvsamme tomater, oregano, basilikum, en smule pecorino fåreost, salt og peber. Meningen er at den rå ris skal have tid til at suge væden og ingrediensernes smag til sig. Det gjorde jeg meeen: lidt bedre end forrige gange dog ikke helt tifredsstillende. En ommer, snart, og så længe der er gode store tomater at købe. Eller også må jeg prøve med ”zucchine ripiene”, fyldte courgetter. Til Romsfarende: retten er nemmere at finde i ”rosticceria” end på restauranter.
RESTER
Da der var blevet lidt ris tilovers i den skål, hvor jeg havde blandet alle ingredienser, fik jeg den idé at hælde den i en gryde, fylde gryden med vand og koge det, som det var.
Det blev en overraskende velsmagende risotto. Man skal vente den tid det tager (en lille time, måske kun en halv time), for de rå ris at suge krydderierne og væsken til sig, men selve kogetiden bliver ganske kort, mindre end et kvarter, lige som ved almindelig spaghetti. Ved ikke om man vil lykkes på samme måde, når der er mange gæster, men til én til tre personer er det både nemt og hurtigt: man kan lave noget andet, mens risen ”arbejder” eller forberede det i forvejen.
Ingredienserne til max tre personer: 150 gr. risotto ris (Carnaroli) kød af to store bøftomater (kan evt erstattes af tre flåede tomater oregano basilikum 2 spiseskefuld pecorino romano fåreost 1 teske tomatkoncentrat salt peber
ACTION:
bland det hele godt sammen lade det hvile for en halv time kom i en gryde, top med vand, lidt salt i vandet og kog som pasta
OM SUCCESVINEN "PAVONE"
Om succesvinen PAVONE har jeg nu modtaget flere tilbagemeldinger. Alle entusiastiske - se i webshoppen - og én, der fik mig til at revurdere Pavones holdbarhed: jeg skrev 5-6 år: 2-3 år er mere realistisk, nu, at jeg har gensmagt vinen:
"TÅLER" MAN SANGIOVESE, KAN MAN OGSÅ NYDE...
ENGROS & RYD-OP
ENGROS er en permanent liste, hvor vinene kan skifte, efterhånden som der kommer nye og gode tilbud fra Italien: priserne er konkurrencedygtige også for kantiner og restauranter og derfor endnu mere for vinvennerne, der skal holde en fest eller lægge til side flere flasker af deres favoritvin. Alle ENGROS priser er for vine afhentet på lager. Evt. fragt debiteres efter afstand og mængde:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/33-engros/
RYD-OP slutter, når skolerne åbner igen og Danmark langsomt kommer tilbage til normale aktiviteter. Der er ikke meget tilbage, men lidt har også ret:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/56-restsalg/
ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER, Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
lørdag den 27. juli: LUKKET
søndag den 28. juli: ÅBENT 13 til 16
mandag den 29. juli: ÅBENT: 14 til 17
tirsdag den 30. juli: LUKKET
onsdag den 31. juli: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 1. august: ÅBENT 14 til 17
fredag den 2. august: ÅBENT 14 til 17
lørdag den 3. august: LUKKET
søndag den 4. august: ÅBENT 13 til 16
Ingen ferielukning