Umættelige!
Kære Vinvenner,
Jeg nævnte flere muligheder: om det er fordi jeg har brokket mig de sidste mange år, eller fordi der er kommet en ny eksport assistent eller måske fordi der er en generel afmætning af vinsalget rundt omkring i verden (men ”Dottor Merolli, non da noi!” svaret kom prompte, og på dansk ville det lyde: ”Ikke hos os Dr. Merolli). Hvorom alting er: det har kun taget det bedste af 30 år, men jeg er blevet ”opgraderet” i Landbohøjskolens anseelse. Hvilket betyder, at min tildeling blev sat noget op med den bemærkning ”Per Lei og per i Suoi insaziabili clienti” hvilket igen betyder ”til Dem og Deres umættelige kunder”. Jo vi er stadigvæk De´s med de nye folk og det med ”Dottor” skal ikke tages bogstaveligt: i Italien bruger man denne tiltalelsesform i flæng, som en form for høflighed. Nu er det nok jer, der skal træde i karakter og vise al jeres ”umættelighed”. Vinene fortjener det, priserne er som vi vil have dem – yderst fornuftige – og mens det indtil nu var de hvide, der var bedst, oplever jeg en markant forbedring også ved de lokale røde: Teroldego, Marzemino og Schiava.
Især Schiava har imponeret mig med sin ”drikbarhed”. Schiava var engang den mest plantede blå drue i Sydtyrol. Vinen var umådelig populær og blev kvalt under sin egen succes. På Landbøjskolen i San Michele, i naboregionen Trentino, har man fortsat hentet druerne til deres produktion – cirka 7.000 flasker om året – fra vinmarken Facchinelli først plantet i 1994. Schiava’en lagrer et halvt år på rustfri stål og to måneder på flaske. Den har en holdbarhed på 4-5 år fra høstens år og bør serveres ved en 14-16 grader. Jeg siger jer: det er den vin, som I altid ønsker at have et par flasker af ved hånden. Jeg har tilladt mig at kalde vinen "et scoop".
Glad for min ”forfremmelse” lancerer jeg en ny forudbestillingsrunde (MACH26) og regner med at få vinene hjem forholdsvis hurtigt, ultimo juni, primo juli (før de….skifter mening dernede). Selv om I skal på ferie, bestil løs: det koster ikke noget for jer at få vinen opbevaret hos mig indtil I kommer tilbage:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=MACH26
I VERONI OG RØDVIN TIL FISK
Luca Innocenti så dette billedet af en ”ricciola” jeg havde lagt på Instagram og spurgte, hvad vi drak til den. Da fisken (seriola quinqueradiata, hamachi på japansk) var ”porchettato” dvs krydret som en italiensk flæskesteg, netop ”porchetta”,
havde vi drukket forskellige vine alle på den lette side: Lumi, Ciliegiolo, dagens Schiava, Grignolino og endelig en Valpolicella 2021, alle serveret kølige 14-15 grader. Flere vine til samme ret? Ja, i… videnskabens hellige navn. Rødvin til fisk? Ja, især om sommeren.
Luca var ked af at jeg ikke havde prøvet nogle vin fra I Veroni, gården som han styrer. Nu er jeg ret fleksibel ift. hvilken vin til hvad, men lige hans Rúfina? Måske mere velegnet til deciderer kødretter og til grill. Vi har aftalt, at han vil sende lidt af sin Vermentino hvid og lidt af hans Sangiovese rosé. Mens vi venter, fortsætter den opsigtsvækkende promotion:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=SVF25
2019 TENUTA CUCCO og 2020 SCHIAVENZA
Søndag den 23., er sidste frist for at sikre jer disse top Barolo til en meget menneskevenlig pris (ikke at de er menneskefjendske til fuld pris):
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=HOU25
og
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=SUS25
Ciao,
Carlo
PS
I sidste uge glemte jeg at sætte flueben ved ”ikke på lager”: Derfor har der været flere vinvenner, der forgæves har bestilt Linguine fra Fabbri. Fejlen er nu rettet: alle de økologiske pastatyper fra Fabbri er på forudbestilling. Se pasta'en og alle forudbestillingerne her:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/
ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET : Skovlytoften 1, 2840 Holte
søndag den 16. juni: ÅBENT 13 til 16
mandag den 17. juni: ÅBENT 14 til 17
tirsdag den 18. juni: LUKKET
onsdag den 19. juni: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 20. juni: ÅBENT 14 til 17
fredag den 21. juni: ÅBENT 14 til 17
lørdag den 22. juni: LUKKET
søndag den 23.juni: ÅBENT 13 til 16