Barolo: lad os forstå hinanden

Kære Vinvenner,

I weekenden har jeg har haft

en lang og for begge parter (forhåbentlig) interessant ”meningsudveksling” med en gruppe af jyske nye vinvenner. ”Nye” hos mig men særdeles velbevandrede i klassiske vine, mest Bourgogne – vi har alle vore laster – men også i Brunello og Barolo.

De havde hørt om mig fra en af deres bekendte og det gik livligt og fordrageligt til, indtil en af gruppen skrev, at mine Barolo ikke er så kendte og hvordan kunne han vide, at de svarede til det han forventede af en Barolo.

DU KAN STARTE MED AT KØBE ÉN FLASKE……

Det var mit svar, men naturligvis forstod jeg, at svaret skulle være mere nuanceret og derfor skrev jeg: ”Jeg ved ikke, hvad du forventer af en flaske Barolo, men jeg kan godt fortælle dig, hvad jeg forventer :

1) Smag: den skal smage mig godt. Her og nu. Uanset årgang, uanset producentens navn. Hvis vinen er på markedet, er den der for at blive nydt. Solo eller til maden. Den ultimative test? At jeg straks får lyst til at drikke et glas til.

2) Prisen: et delikat emne. Barolo er aldrig en billig vin, men hvor dyr behøver den at være? I min verden i Danmark anno 2024 er en detail pris mellem 200,- og 275,- kr. den ideelle for en Barolo med klar landbrugsidentitet. Det gælder naturligvis for de kurante årgange. Ældre årgange, Riserva og enkeltmarksvine har forståeligt nok højere prisskilte. Dog vil jeg sige, at 550-600,- kr. burde være den høje grænse: højere end det, betales der for andet end Barolo’ens smag og kvalitet. Det samme gælder vine fra alle vindistrikter og i øvrigt alle varer: sko, ure, tøj, biler osv.: der betales for ”prestige”, ry, holdbarhed og alle andre elementer, der intet eller meget lidt har med nydelsen af vinen Barolo at gøre.

3) Landbrugsidentitet: I som kunder skal være i stand til at tage den tomme flaske med og spørge: ”Vis mig hvor druerne til denne Barolo kommer fra”. For min del, jeg vil gerne vide noget om menneskene bag vinen. Ikke så meget hvem de stemmer for, hvilke hobbies de har eller hvem de går i seng med (alligevel godt at vide for det komplette billede…) men mere hvordan de tænker, hvilke værdier hylder de, hvor meget markarbejdet og vinfremstillingen fylder i deres liv.

4) Holdbarhed: en stor del af Barolos (og de store vines) ry og pris skyldes den sagnomspundne holdbarhed.

Barolo er holdbar og bliver som regel ved med at udvikle sig på en gunstig måde de første ti år fra høstens år. Jeg vil gerne finde alle tegn på holdbarhed i min Barolo, men garvesyren, medgarant for holdbarheden, skal ikke være den dominerende del. Med andre ord: jeg vil ikke spises af med den klassiske forklaring ”Den er lukket nu men den vil blive bedre.” Hvis en Barolo smager godt, smager den godt med det samme. I øvrigt må vi huske, at klimaforandringer og de ændrede økonomiske krav for producenterne sammen med de nye drikketendenser hos forbrugerne har forårsaget en ændring i dyrknings- og fremstillingsstil: det er ikke sikkert, at de Barolo, der produceres i dag, vil nå at være lige så langtlevende, som dem der blev fremstillet før 1970erne. Snarere det modsatte.”

Efter denne forsvarsskrift var jyderne enten overbeviste eller bare trætte. ”OK. Vi køber en kasse af den Barolo, du anbefaler og vender tilbage, efter at vi har smagt den. Hvis vi vender tilbage.”
Jeg anbefalede den Barolo, der fuldt ud lever op til min idé om Barolo: god nu, i fremragende balance og med fint udviklingspotentiale frem til 2030. Men først og fremmest: god her og nu.

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/77-barolo/4368-2018-barolo-enkeltmark-cerrati-docg-tenuta-cucco-tfk23/

Billedet lige herunder i selskab med råklippede lasagneplader med smør, salvie og Parmigiano Reggiano. Samme Barolo findes også med et par kumpaner i samme stil-, pris- og smagsklasse:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/77-barolo/4472-tre-serralunga-barolo-tabui-riserva-2017-bricco-vughera-2018-cerrati-2018/

AGRODOLCE BIANCO: DRIKKER I DEN ?

Man skulle tro, at I drikker den, så hurtigt den går. Agrodolce Bianco, som pryder åbningssiden ovenfor er udsolgt og skal nu bestilles hjem igen. Nå, ikke drikkevarer, altså men enormt anvendelig i madlavning. Meget populær også som værtindegave. Som sædavnlig er der noget at spare ved at forudbestille den:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/18-olie-eddike-gavekarton-boeger-vinkort-proptraekkere-vintasker/2033-agrodolce-bianco-hvidvinseddike-amp-most-025-giuseppe-giusti-/

LUMI KAN GÅ HEN OG BLIVE ET SCOOP:

Alle elementer er til stede: mængden, prisen, producentens ry og ikke mindst den lave alkoholstyrke mange vinvenner har efterspurgt: 11%. En sjældenhed i sig selv i disse dage. Cabernet Franc fra Velathri vinmarken vælter sig i sprød frugt og kvalitet og kan nemt gå hen til at blive en af jeres foretrukne :
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/4473-2020-lumi-cabernet-franc-toscana-igt-sorbaiano-ct24-hoc/

FORUDBESTILLINGER:
FRIST SØNDAG den 10. marts
OG MINE VARME ANBEFALINGER

Mutina, Brunello Quercecchio og Barolo fra Schiavenza kører i denne uge fra Italien. Vinene ventes på lager til tiden uge 12/13.
For andre vine i forsalg udløber fristen på søndag den 10.marts.
Mine anbefalinger ?
Alle, naturligvis ! men bid gerne mærke på Sarnum, Nizza, Nebbiolo fra Cristina Zoppi og den nyankomne Dolcetto 2023 fra Rivetti.
Apropos Dolcetto, belav jer på DOLCETTO DAG den 4. april.
Kan I ikke vente med at møde vine fra Piemonte er der en fed "Nebbiolata" med masser af vine fra nebbiolo-druen og "tilbehør" tilberedte af kok Giuliano Merolli !. Links i PS mens de 31 Forudbestillingsvinene kan I finde her: https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/

Ciao, Carlo

PS: Kommende vinsmagninger på lageret:

NEBBIOLATA:

I kan vælge lørdag den 16 eller søndag den 17 eller..begge dage:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=nebbiolata

DOLCETTO DAG

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=nebbiolata

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER: Skovlytoften 1, 2840 HOLTE

  • tirsdag den 5. marts: LUKKET
  • onsdag den 6. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
  • TILLYKKE LUMI !!!
  • torsdag den 7. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
  • fredag den 8. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
  • lørdag den 9. marts: LUKKET
  • søndag den 10. marts: ÅBENT 13:00 til 16:00

Next Post Previous Post