En advarsel her i RYD-OP tiden
Kære Vinvenner,
Prøv ikke dette derhjemme og lad hellere være med "Det har Merolli sagt", men: jeg har gjort mig det klare indtryk, at der er et tæt forhold mellem vinens karakter og dens etiket. Altså: hvis en vinbonde er samvittighedsfuld, vil han/hun gøre sig umage ved at gennemføre kvaliteten fra vinmarken til flaskens udstyr. Dette er måske mindre rigtigt, når det gælder naturvinene, hvor fantasien, børnetegninger og graffitikunst ser ud til at have det klare formål netop at skille sig ud fra de konventionelle vine, men ellers ja.
Hunden på håret skal man som bekendt ikke skue meeen....italienerne er kendt for deres kreativitet og man kan sige, at det forpligter noget, når 55% af verdens kunst er til at finde i Italien. Så meget, at når producenterne... keder sig, er det første de gør at "restyle" etiketterne. Det har vinvennerne været vidne til mange gange. Dog når jeg forsigtigt fortæller mine leverandører, at et "brand" er stærkt afhængigt af kontinuiteten af alle produktets positive elementer, herunder "the image", så affejer de mit argument med et smil og "fordi du er gammel". Mit standardsvar er, at "jo jeg er gammel men alternativet er ikke sjovt."
Nå, men tilbage til etiketterne: min teori bekræftes af de to sidste tilbud: prøv at kigge på Castinos etiketter. Virker de ikke tillidsinspirerende? Klassiske, sobre, no nonsense: de præsenterer sig som de er, vinens navn, diskret og elegant typeskrift, kvalitet uden pral - et træk iøvrigt, som tit kendetegner Piemonte folkets karakter. De vine jeg har smagt svarer til...etiketten
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=CAS25
Et andet eksempel er Castello di Potentino's etiketter: slottet rejser sig noget truende, men den klassiske skrifttype (palatino?) sender klar besked om indholdet. Nu kan det godt være, at det ikke er alle vinvenner, der ved, hvad alicante er for en drue og endnu færre er bekendt med Balaxus. Jeg måtte google det: balaxus er en type rubin, tit fundet i områder af vulkansk oprindelse. Da Monte Amiata, på hvis skråninger slottet ligger, er en udslukt vulkan, er navnene på Potentino's vine netop relateret til den vulkanske aktivitet og Sacromonte, det hellige bjerg, var det lokale navn for Monte Amiata.
Balaxus fremstilles af 100% alicante også lokalt kendt som "tinto di Spagna" og er identisk med Grenache, Guarnaccia, Cannonau. Druens tilstedeværelse i det sydlige Toscana henføres til Napoleons tiden og den optræder som komplementær drue i bl.a. Morellino di Scansano DOC.
Det er sjældent at finde alicante vinificeret 100% alene og allerede dét burde være en motivation for at bestille et par flasker. De vinvenner, der holder af klassiske vine, vil være glade for denne Balaxus 2012: alderen har løftet alicante til et niveau, hvor den kan sidestilles med de mere kendte og langt mere kostbare toskanske sangiovese. Vinen folder sig ud i glasset og afslører et blødt væsen, som vil garanteret behage: kan nydes solo men ideel til kødretter og til mellemlagrede oste.
Bestil den her sammen med de andre kendte vine fra Charlotte Hortons: en mesterlig vinmagerhånd i behandling af især sangiovese. En rød tråd der kan opleves hele vejen igennem fra hverdagsvinen Sacromontino til Sacromonte 2015 og til den ambitiøse Piropo 2018, en pinot nero, der.......
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=potentino
Den sobre elegance fortsætter med Tamellinis Soave 2023. Hvis I tilfældigvis skulle høre til den række af vinnydere, der mener at "Nej, Soave, pjask, det er ikke noget for mig..." så gør mig en personlig tjeneste: bestil et par flasker og.....tro om:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/3942-2023-soave-doc-tamellini-maj25/
HER KOMMER.....ADVARSLEN
I er ved at gå grassat i RYD-OP vinene og tak for det! Alle vine er drikkelige men naturligvis er der nogle, der er mere drikkelige end...andre. Nogle af de hvide er på sunset-boulevard og måske også et par røde, men det er jo meningen med ryd-op: at redde vine fra den sikre død på lageret ved at slagte prisen.
Prisen er slagtet også på de mange konserves og "sughi" fra Scalzo. De fejler til gengæld ikke noget og i disse "preppy"-tider er det måske en god idé at fouragere. Hvilket I er i storstilet gang med.
RYD-OP-listen bliver jævnt opdateret med hvad jeg nu finder på lager. Under DUBLET finder I de vine, jeg havde lagt til side og glemt at jeg havde gjort det. Så, når vinvennen kom forbi, var det nemmere at komponere, på ny, ordren fra pallerne på lager, i stedet for at se efter, hvor ordren var gemt. DUBLET omfatter også vareprøver, som "ikke nåede færgen"
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/56-restsalg/
TENUTA CUCCO ("KUKKÅ") BAROLO 2019
Speditøren har lovet pallen leveret i morgen:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=CUCCO
Ciao,
Carlo
ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER: Skovlytoften 1, 2840 Holte
onsdag den 10. juli: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 11. juli: ÅBENT 14 til 17
fredag den 12. juli: ÅBENT 14 til 17
lørdag den 13. juli: LUKKET
søndag den 14. juli: ÅBENT 13 til 16
Ingen ferielukning